Tiden – Det vi tror og det vi gør

Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker
Tidsforbrugsundersøgelser viser, at danskerne er mere sammen med deres børn, bruger mere tid på at spise og lave mad, mens gør-det-selv arbejdet i hjemmet falder. Men vi tror, vi gør det modsatte. Hvordan kan det hænge sammen?

Den moderne familie – hvad vi tror
Den moderne familie i det hyperkomplekse samfund er præget af en hel række forestillinger om, hvad vi gør, samt vi gør alt for lidt af. Vi bruger ifølge vores egen opfattelse, som den er kortlagt i mange interviewundersøgelser, for meget tid på at arbejde og glemmer familie, børn og hyggeligt samvær om middagsbordet. Samtidig er opholdet i hjemmet præget af gør-det-selv arbejde, madlavning, vask, oprydning mv. Livet i den moderne familie er blevet beskrevet som hverdagens centrifuge, eller som gentaget monotont arbejde. Begge beskrivelser der fanger mange moderne familiers billede af dem selv. Men på samme måde som mediernes opfattelse af singlerne, der ikke er i kraftig fremmarch, men i virkeligheden er en livsform under nedgang for mennesker i familiealderen, er mange af vores opfattelser af familielivet også forkerte. Heldigvis har Socialforskningsinstituttet i 2003 udgivet en ny tidsforbrugsundersøgelse, som viser den rigtige udvikling. Det er Jens Bonke med flere, der har stået bag undersøgelsen (Jens Bonke, Tid og velfærd, SFI 2003, 02:26).

Vores almindelige opfattelse af, hvad der er sket de senere år, peger i langt de fleste tilfælde i en retning, hvor familien har mistet betydning, og hvor vi i stigende grad iscenesætter os selv uden særligt hensyn til andre. Følgende eksempler på påstande illustrerer pointen:
  • Vi køber store køkkener og bruger mindre tid på at lave mad
  • Vi arbejder mere og er mindre sammen med vores børn
  • Maden spises hurtigt - og ikke sammen med resten af familien
  • Danske mænd er handymænd, der i stigende grad tilbringer deres fritid med at bore, hamre, save og bygge til/om/hen/over/forny/forbedre
  • De højtuddannede er mindst sammen med deres børn
  • På alle disse områder viser tidsforbrugsundersøgelse en anden udvikling. Opfattelsen af, hvad der sker i de danske familier, er på mange områder helt forkert. Vi har forvekslet perception med realitet. Perceptionen er vores opfattelse af, hvordan det må være – og den er farvet af medier og vores generelle forståelsesramme, hvor billedet af den travle familie er det mest anerkendte billede. Derfor har vi fortolket de informationer, der løbende er kommet frem indenfor denne ramme. Når man hvert år op til sommerferien hører om børn, der ikke holder sommerferie fra daginstitutionerne, forstår vi dette som endnu et billede på danske familiers manglende samvær med deres børn. Det er helt parallelt til forståelse af singleklubberne som et symptom på flere brudte parforhold, hvor det i virkeligheden var en reaktion blandt de enlige på den store familiebølge.

    Hvordan er virkeligheden?
    Tidsforbrugsundersøgelsen er et dybtgående studie af danskernes tidsforbrug. Over 6600 personer har udfyldt og indsendt døgnskemaer om deres aktiviteter, og man har gennemført mange personlige interview. Da undersøgelserne er blevet lavet over mange år, har vi et helt unikt materiale, der viser udviklingen i familie-, fritids- og arbejdsliv helt tilbage til 1964. I denne omgang skal vi især se på udviklingen fra 1987, hvor den sidste undersøgelse blev foretaget, og frem til i dag.

    Hovedresultaterne er, at vi arbejder mere – en halv time mere per dag, har mindre fritid – næsten to timer mindre per dag og bruger mere tid på husholdningsarbejdet (indkøb, husligt arbejde, gør-det-selv og omsorg) – en halv time per dag. Det passer jo fint ind i den generelle opfattelse af de travle familier, der næsten ikke har tid til deres børn og haster væk fra måltiderne. Men de spændende resultater ligger i detaljerne, når man begynder at dele f.eks. husholdningen op i underdelene eller ser på, hvad kategorien primære behov indeholder. Det sidste er søvn, toilettet og spisning. Samlet er den tid, vi bruger til primære behov, steget med næsten 40 minutter per dag.

    Vi spiser længere
    En gennemsnitlig voksen dansker bruger i dag omkring 8 timer om dagen på at sove – mænd et kvarter mindre end kvinder. Ser vi på grafen viser den, hvordan tidsforbruget er for


    mennesker i beskæftigelse – bl.a. de travle børnefamilier. Det viser sig, at de sover lidt mindre end gennemsnittet af befolkningen, og at søvnen også er blevet kortere for dem. En god illustration af stigende travlhed – vi sover mindre for at nå det hele. Men når den samlede tid til de primære behov er steget, så er det fordi spisning tager over 30 minutter mere i dag end i 1987. Vi bruger langt mere tid på at sidde og spise sammen, end vi gjorde før. Den sydeuropæiske livsstil er trængt ind på de danske måltider. Så billedet af den travle familie, der knapt nok kommer til bords, men spiser løbende ud af døren, holder ikke. Vi bruger generelt næsten 2 timer om dagen på måltiderne, til hverdag 1 3/4 timer og i weekenden 2 ¼ time, hvor aftenmåltidet tager op mod en hel time.

    Den anden store stigning i tidsforbruget er i kategorien toilette - den tid vi tilbringer med det fornødne, samt at bade, ordne udseende mv. Kvinder i arbejde bruger i dag 22 minutter mere om dagen på dette, mens mændenes toilette er steget næsten lige så meget – nemlig med 19 minutter. Så hvis der er kø om morgenen foran de to toiletter en moderne børnefamilie besidder, er det med god grund – der bruges mere tid på det lille rum.

    Hvorfor gør der det?
    En forklaring kan være, at vi har så god tid, at vi tager tid til at smukkesere os mere. En anden forklaring kan være den voksende kropsfokusering i kulturen, der gør det nødvendigt at gøre mere ud af udseendet end før. Det forklarer også mænds stigende tidsanvendelse på toilette, da yngre mænd i stigende grad er blevet seksuelle symboler på linie med kvinder. En tredje forklaring, der ligger i tråd med ideen om tidspresset kunne være, at toilettet simpelthen er det eneste sted, hvor man kan være i fred – og at vi har brug for mere fred.

    Den nye mangelvare – fri tid
    Lad mig forfølge det sidste forklaring lidt mere. Ser man på fritiden er det tydeligt, at der er blevet langt mindre af den. Mænd og kvinder har i dag 1½ time mindre fritid end i 1987. For de beskæftigede har faldet været på 1:34 timer for mændene og 1:20 timer for kvinderne. Tabellen nedenfor viser fritiden i gennemsnit per dag for forskellige grupper i dag:


    De hårdest ramte er par med små børn, hvor kvinderne kun har 4:41 timer fritid per dag i gennemsnit inklusiv timerne fra weekender mv., men også par med store børn har ondt i fritiden. I den anden ende har enlige mænd over 45 år over 7 timers fritid om dagen.

    Når man dykker ned i tidsforbruget, viser det sig, at det er den del af fritiden, hvor man ikke laver noget, der næsten er forsvundet de seneste 15 år.


    Socialt samvær i hjemmet er for både mænd og kvinder faldet med næsten en halv time om dagen til omkring en halv time i alt. Endnu større har faldet i socialt samvær uden for hjemmet været. Næsten en time mindre er der blevet til det for hele befolkningen – lidt mindre for dem i beskæftigelsen, der havde et lavere niveau i udgangspunktet.

    Så på grund af travlhed og tidsknaphed, har vi skåret meget kraftigt ned i den tid, hvor vi ikke laver noget – bare er sammen. Den er næsten forsvundet.

    Når vi samtidig hos mennesker i arbejder ser, at omsorgen for børn og det huslige arbejde i hjemmet tager meget mere tid, så har vi forklaringen på tidsknapheden. Som grafen viser, så er omsorgen for børn og resten af familien steget for begge køn – for kvinderne er der tale om mere end en fordobling. Kvinderne bruger også mere tid på husligt arbejde og indkøb – og det samme gør mændene. Men det er også tydeligt, at der ikke er arbejdsmæssig ligestilling i hjemmet. Kvinder laver mere end mænd – undtaget på gør-det-selv området, hvor mændene er konstante, men kvinder har lagt malerpenslen og sandpapiret næsten helt væk.


    Kvinderne bruger rigtigt meget af deres tid i hjemmet på husarbejde, børneomsorg, spisning og andet samvær, hvor der hele tiden skal ske noget. Men for at være i fred flygter de ind på toilettet og låser døren. Det er det skarpt optegnede billede af dagens familie. Mændene gør nøjagtig det samme bare i mindre omfang. De flygter ikke kun ind på toilettet, men holder også til i værkstedet og på deres arbejdsplads eller i bil, tog eller bus på vej til og fra arbejde. For mænd arbejder mere end kvinder, og bruger længere tid på at pendle

    Den nye mangelvare i familierne er fri tid – tid der ikke er båndlagt med aktiviteter. Det er tid til en selv og tid, hvor der intet skal ske, der er forsvundet. Børnefamilier i dagens Danmark er udsat af et sandt bombardement af aktivitetstilbud. Så snart der er fridage eller ferie, så regner det ned med aktiviteter. Desuden inviterer daginstitutioner og skoler til forældre¬arrangementer, samtaler og aktivitetsweekender. Sport- og fritidsorganisationer gør det samme. Medierne fortæller om familier, der ikke ser deres børn og lægger pres på for, at man skal være endnu mere sammen med børnene, og det forældrene sukker efter er nogle minutter i ro og fred. Aktivitetssamfundet er gået amok – familierne har ikke brug for mere aktivitet, de har brug for afkobling og tid til dem selv.

    Hvad med arbejdet?

    Vi arbejder mere og mændene har øget deres arbejdstid med 8 minutter om dagen og kvinderne med 27 minutter. Det er overgangen for kvinder fra deltid til fuld tid vi ser, og samtidig er det også tydeligt, at vi på trods af nedsat arbejdstid tilbringer mere tid på arbejdet alligevel. Dertil kommer transport, hvor mændene har øget deres transporttid væsentligt, mest kvindernes ligger nogenlunde fast. Det er mændene, der pendler over de lange afstande, mens kvinderne arbejder tættere på hjemmet.

    Sammen med børnene
    Selv om der er blevet mindre fri tid i familierne, er det ikke desto mindre i parfamilier med børn almindeligt at have mindst 5 aftener om ugen, hvor man er hjemme samtidig alle sammen om har mulighed for samvær. To tredjedele af parfamilier har 4 aftener om ugen, hvor alle er hjemme. Muligheder for at være sammen i hjemmet er hverken blevet dårlige eller bedre siden 1987. Så billedet af den travle familie, der aldrig har tid sammen, er et falsk billede, og udviklingen er heller ikke på vej i den retning.

    De danske familier er sammen med deres børn. Kvinder bruger 1½ time på at have direkte omsorg om deres børn i gennemsnit hver dag – og mændene anvender godt en time på omsorgen. Den direkte omsorg handler om samvær og aktivitet for og med barnet. Hvis man også ser på den tid, hvor forældre og barn er sammen, men aktiviteten ikke drejer sig direkte om barnet – eks. madlavning, indkøb, fritidsaktiviter – udøver kvinder en indirekte omsorg for deres børn på 7 timer i gennemsnit, hvis den mindste i familien er mellem 1-6 år. Tilsvarende 4½ timer indirekte omsorg, hvis den mindste er 7-15 år. Mændene yder indirekte omsorg på knap 5 timer ved mindste barn mellem 1-6 år og næsten 4 timer med mindste barn mellem 7-15. Bemærkelsesværdigt er det, at dette er fraregnet barselsorlov, da mindste barn under orlov vil være under 1 år.

    Kvinder bruger i gennemsnit 9 timer om dagen på direkte og indirekte omsorg, når de har små børn – mænd tilsvarende 6 timer. Så danske familier er meget sammen med deres børn. Faktisk tilbringer stort set samtlige forældregrupper betydeligt mere tid sammen med deres børn end de f.eks. tilbringer på arbejde. Det betyder også, at danske børn er betydeligt mere sammen med deres forældre end de er i daginstitution og skole. Det er da noget af en opdagelse i forhold til vores perception af situationen!

    Endog viser det sig i tidsforbrugsundersøgelsen, at de familier, hvor begge arbejder fuld tid, har lige så meget direkte omsorg med deres børn, som de familier, hvor en eller begge er på deltid. Det er kun den indirekte omsorg, der falder med en halv time for de fuldtids¬arbejdende. Så danske forældre prioriterer også samværet med deres børn højt.

    Jeg gentager lige: Danske forældre er mere sammen med deres børn, end de er på arbejde. Børnene er sammen med forældrene i betydeligt længere tid end de er i daginstitution. Det er vel at mærke uden for feriesæsonen – så dertil kommer også ferier og andre frie perioder.

    Kvinder med lang videregående uddannelse (universitet og højere læreanstalter) er mere sammen med deres børn end faglærte kvinder. Kvinder med lang videregående uddannelse er absolut højdescore på direkte samvær med deres børn med næsten 2 timer per dag (1:52). De faglærte kvinder anvender kun 1:13 time på dette. Med hensyn til indirekte samvær er det kun kvinder med kort videregående uddannelse, der slår akademikerkvinderne, der jo også typisk er karrierekvinder.

    Myteaflivning
    Der er på denne baggrund behov for at aflive nogle myter i vores perception af moderne familier:

    • Vi bruger mere tid på at lave mad – de nye køkkener bliver brugt
    • Vi er mere sammen med vores børn
    • Maden spises langsommere - og sammen med resten af familien
    • Danske mænd bruger ikke mere tid på gør-det-selv
    • Akademikerkvinder er mest sammen med deres børn

    • Til gengæld er det til at forstå, at danskerne har brug for at være alene, når de hele tiden går på arbejde, deltager i aktiviteter og/eller er sammen med deres børn. Danske familier vil i de kommende år gøre noget ved dette. Vi vil se en genkomst at mig-selv-tid. Fri tid, der ikke er båndlang med krav og aktiviteter.

      Den lange udvikling fra 60erne ind i fremtiden
      Ser vi på tidsforbruget tilbage fra 1964 til i dag, kan vi se, at arbejdstiden falder frem til 1987 for derefter at stige frem til i dag. Husholdningsarbejdet faldt også fra 1964, over 1975 frem tid 1987. Fritiden voksede også frem til 1987. Så indtil for ca. 15 år siden arbejdede vi mindre på jobbet og i hjemmet og nød frugterne af dette gennem mere fritid. Så vendte tendensen, så vi i dag arbejder mere på jobbet og i hjemmet, men har mindre fritid. Dette fald i fritiden er ikke gået ud over familien eller børnene – det er gået ud over den enkelte voksne.

      Når danskerne opdager dette – og det er allerede ved at ske – så vil tendensen vende. Vi vil igen søge at få tid til os selv. Når vi samtidig fra andre undersøgelser ved, at de unge i 20erne i dag vil lægge mindre vægt på arbejdet, og at dette er en markant trendskift fra tidligere, kan dette kombineres i den prognose for tidsforbruget i fremtiden, som er vist i grafen.


      Vi vil se en genkomst af fritiden og trangen til mere fritid i de kommende år. Samtidig vil hjemmene blive automatiseret og serviceret i højere grad. Danske familier vil bytte indkomst ud med tid, og vi vil se langt flere udbydere af service i hjemmet og med indkøb. Hjælp til det hele og leverancer ved gadedøren. Væksten vil også være i hjælpemidler til en lettere hverdag som robotstøvsugere., IT-baserede hjælpemidler mv.

      Samtidig vil den reelle arbejdstid blive reduceret. Når vi får muligheden i dag for at veksle lønstigninger med ferie, er der allerede nu mange, der foretrækker ferie. Den tendens vil fortsætte. I takt med den stigende fritid vil noget af presset aftage, og vil vi igen få overskud og nok ikke behov for så meget søvn.

      Denne udvikling er central for at forstå prioriteringen i de danske hjem i de kommende år. For mens vi forsøger at ændre udvikling, får vi ikke lyst til flere samtalekøkkenet med samvær for hele familien. Vi vil have nogle nye, bedre, større og flere badeværelser, hvor vi kan være i fred!

      Publiceret her på siden i 2008

      Når du besøger www.fremforsk.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på www.fremforsk.dk her

      x