Tidsånden under krisen

Kriser er en overgang fra en tilstand til en anden. Permanente kriser giver ingen mening. Tidsånden formes af hele samfundet, men i stort omfang af økonomien og erhvervslivet. 1980erne vilde natteliv og postmoderne design kom efter oliekriserne i 1970erne. Den afdæmpede, moralske stemning først i 1990erne efter nedturen.

Vi er på vej væk fra de seneste års optimalisme, hvor alt skulle være stort, superbt og fyldt med funktioner. Samme vej går de etiske overvejelser og hensyn til alt tænkeligt. Krisen ændrer vores indstilling. Årets julegave-hit bliver ikke en ged i Afrika

Kriser sætter mest af alt gang i eskapismen. Flugt er svaret på krisens grå hverdag. Vi vil væk og tænke på noget andet. Verdens problemer kommet alt for tæt på, og i stedet søger vi en lille pause eller flugt til en anden verden. Den lille pause bliver til den lille luksus. Vi køber et stykke chokolade frem for en ny frakke. Mødet med venner på cafeer og mere intime steder erstatter gourmet-middagene.

Tidsånden kan også ses i farverne. Moden er på vej væk fra sort, hvidt og gråt. I opgangstider er farverne afdæmpede, under kriser er det modsat. Det er vor tids erstatning for kjolelængderne, der før i tiden var konjunkturindikatoren fra modebranchen. Kriser giver nu kraftige farver i moden – bare vent til foråret - det bliver er fryd at se de nye farver i gadebilledet.

Det demonstrative og ekspressionistiske er på vej ud. Fire-hjulstrækkeren skal på museum sammen med designer-køkkenet til mange hundredetusinde kroner. I stedet kommer det introverte på mode. At sidde i mørkningen og hygge sig sammen, mens vi tænker over livet, er en erstatning for forbrugsfesten. Pejsebrænde og bål i haven i stedet for den ekstrastore webergrill.

Størst bliver overgangen fra det etiske til det æstetiske. Alle de overvejelser, vi gjorde os, da der ikke var andre udfordringer at tage stilling til, står for skud. Dydens smalle sti er under udvidelse og forandring.

Vi har forbrugt, som vi lystede, men kravet var at vi samtidig gik ind for kraftig regulering af anden adfærd. Unges adfærd via forbud. Store formaninger fra sundhedsstyrelsen til voksne. 21/14 og max tre om dagen (alkohol), 6 om dagen (frugt), 2 dage om ugen (fisk), 30 minutters motion – 1 time til børn, tvunget fælles forældreret, og børnehavepligt til indvandrebørn. Nu bliver lettere at være i middelklassen. Forbuddene mister betydning. Der er større problemer i Verden.

Finanskrisen betyder dog ny moralisme på penge-området. Finanssektoren får sværere ved at tiltrække unge til branchen, men heldigvis har man heller ikke brug for så mange lige nu. Vi vil se på pengeverdenen med stigende mistænksomhed, og måske bliver finansverdenen lige så upopulær som i 1970erne. Det ser vi, når ansvaret fordeles.

Hvordan passer det med klimaindsatsen og statsministerens nye grønne image? Det er jo en slags etiske overvejelser, men samtidig er tager indsatsen også afstand fra overforbruget. Små biler en bedre end store, cykler bedre end biler, og vindmøller bedre end olie. De nye, alternative energiformer peger på en ny økonomisk dagsorden på kriseløsning og et nyt tankesæt. Så på mange måder er det præcis tiden for disse initiativer. Statsministeren rammer tidsånden lige på skiftedagen. Det skal virksomhederne også, hvis krisen ikke skal ramme dybt.

Artiklen er bragt i Berlinske business 2008