Med passende mellemrum dukker nye bosætningstendenser op. Sidst i 90erne, hvor man ville deltage i kulturlivet, opleve byens rum og mærke storbyen puls. Det kunne bedst ske ved at bo i en lejlighed så tæt på centrum i de store byer som muligt. Nu er tendenser vendt – i hvert fald ifølge medierne og udtalelser fra en håndfuld trend-eksperter. Simple-living, som tendensen hedder på amerikansk, er over os.
Drømmen om det simple liv består af at fjerne alt det fra vores hverdag, som egentligt ikke har betydning og erstatte det mere nære relation til vores familie og de nærmeste omgivelser – herunder naboer. Som en del af denne tendens skal man også flytte til øer med små landsbyer – f.eks. Samsø, Læsø eller Ærø. Mindre kan også gøre det – en hus i en lille landsby fjernt fra storbyen er også en acceptabel deltagelse i simple-living tendensen.
Det burde være sød musik i de små samfunds øre. Man ser den tætte strøm af københavnere, århusianere og andre fra de større byer søndag eftermiddag på vej ud for at se på et ægte bondehus, der er sat til salg. Bosætterne slår sig ned med deres PC-opkoblinger og arbejder hjemmefra det meste af ugen, mens landsbyskolerne bugner af nye elever. I fritiden, der er langt mere omfattende end i storbyen, da der ikke er så mange tilbud om underholdning og den lange pendling til arbejdet er forsvundet, bruges på hjemmebag, syltning, magisterkøer og samvær med børnene.
Samtidig kunne det i storbyerne give noget af den luft på boligmarkedet, der for unge familiernes mulighed for at købe egen bolig er så vigtig. De fattige landkommuner ville også blive hjulpet af tilflytning.
Men det er ikke sket endnu. I 2003 flyttede 134 fra Ærøskøbing, Samsø og Læsø kommuner til Københavns, Frederiksberg og Århus kommune. I modsatte retning flyttede kun 100. Årene før var forskellen omtrent den samme. Bevægelsen ud på de små øer er ikke begyndt. Vi bosætter os i de store byer og forlader stadig de små. Sådan har det i øvrigt været i over hundrede år – men de seneste 10 år er det gået stærkere med mere koncentration på de største byer.
Ø-landsbyerne og de små samfund vil heller ikke i de kommende år opleve en kraftig indvandring. Simple-living vil vise sig som en tendens, der ikke foldes ud i det ekstreme. Vi vil iscenesætte vores liv med signaler, der viser, at vi gerne vil leve lidt mere simpelt. Det er allerede sket via den store interesse for at købe et sommerhus – drømmen om det gamle og ægte udgør en forholdsvis stor del af sommerhusmarkedet. Det sker også i hjemmene, hvor vi vil indrette os med lidt mere spartansk – en slags fortsættelse af minimalismen, men med større betoning af et nedsat forbrug. Et simple-living køkken har mere landstil og hjemmebag over sig end de helt minimalistiske fra 90erne. Det er dog ikke billigt. Det er dyrt at ville leve simpelt. Det er nemlig i virkeligheden ikke forbruget, men udtrykket, der drejer sig om.
Publiceret her på siden i 2008