Ungdommen skal vælge, og valget er svært

Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker
Danmark er et rigt land på trods af mangel på naturlige ressourcer. Derfor skal vi leve af uddannelse og det vi hver især kan. Lige siden den første folkeskolelov for 200 år siden har det været et mantra i Danmark og gjort os til en rig nation. Efter den kraftige globalisering af produktionen fra år 2000 blev uddannelser erstattet af det nye mantra viden. Men kan vi leve af viden i fremtiden med Industri 4.0 og tre runder af globalisering?
Hvad lever vi af i dag?

Men hvad tjener vi egentligt på i Danmark. Følgende liste viser nettooverskuddet på betalingsbalancen for de vigtigste sektorer. Det er med andre ord disse brancher, vi lever af i Danmark:

  • Eksport industrivarer 68 mia. (medicin og medico 39 mia., maskiner 19 mia., møbler 5 mia., instrumenter 5 mia.)
  • Eksport landbrug (70 mia.)
  • Søtransport (52-60 mia.)
  • Varetilknyttede tjenester (17-18 mia.)
  • Varetilknyttede tjenester, merchanting (16-19 mia.)
  • Lønindtægter over grænsen (10-16 mia.)
  • Lufttransport person og godstransport land (10 mia.)
  • Royalties og licenser (3-4 mia. kr.)
  • En lille smule ingeniørtjenester (2-4 mia.)
  • …resten giver underskud – eksempelvis bruger vi mere på turisme i udlandet end vi tjener på udenlandske turisme i Danmark

  • Så vi er en nation, der lever af landbrug, industri og skibsfart og derudover får et væsentlig bidrag til vores indtjening fra servicering af vindmøller, mineanlæg o. lign. (varetilknyttede tjenester) samt detailhandel i udlandet i form af JYSK, Netto og Bestseller som de vigtigste (varetilknyttede tjeneste, merchanting) samt også af lønindtægter fra udlandet og luft og godstransport. Royalities og licenser er ren viden og salget herfra giver blot 3-4 mia. kr. om året. Når der er intervaller på beløbene er det fordi, de er set over en lidt længere årrække og svinger fra år til år. Hvordan hænger det sammen med globaliseringen?

    Det vi lever af i Danmark afspejler sig faktisk også i sammensætningen af kvalifikationer på arbejdsmarkedet. Det er faktisk kun 7,5% af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der har en akademisk uddannelse – i alt ca. 300.000, mens der er 1,25 mio. faglærte og 1,14 mio. ufaglærte i den erhvervsaktive alder. Dertil kommer så også ca. 250.000 gymnasialt uddannede ufaglærte – altså studenter uden erhvervsuddannelse mv.

    Udviklingen er gået i retning af flere med akademiske uddannelser, da de 30-34 årige er længere uddannede i dag end tilbage i år 2000. Der er samtidig blevet færre faglærte og færre ufaglærte. Det er godt med færre ufaglærte, men vi for brug for mange faglærte i fremtiden. Det er der to grunde til. Der er mange i dag og mange er ældre, så der skal nogle unge til at erstatte de gamle, der holder op. Vi får også brug for flere på grund af industriproduktion, byggeri og anden teknisk udvikling i hele samfundet.

    Skal man vælge det sikre eller det vanskelige?

    Hvad skal man vælge af uddannelse?
    Det ærlige svar er, at vi ikke kender behovet i fremtiden for bestemte uddannelser. Så unge mennesker skal for alt i verden vælge noget, der interesserer dem. Men det er langt bedre at blive en god faglært end en halvdårlig akademiker. For tiden er den også bedre at være en god håndværker end en god akademiker, men det skyldes opsvinget i byggebranchen og at der uddannes for mange akademikere i mange fag. Halvdelen af de akademiske fag peger ikke på en bestemt type jobs, så her er der også behov for at de unge mennesker forstår, at et job efter studiet er noget, man selv skal skabe.

    Arbejdsløsheden er høj i lang tid efter endt uddannelse for designere, arkitekter og en del humanistiske uddannelser, men læger og ingeniører er der mangel på. Det kan ændre sig, som vi før at set det med ingeniører.

    Rigtig mange mellemlange uddannelser har gode jobudsigter i dag, så som sygeplejeske, laboranter, teknikere, men både pædagoger og lærere er på få år gået fra mangel til overskud af nyuddannede. En del håndværkere havde problemer med at finde job i begyndelsen af krisen, men nu er der mangel på håndværkere i mange dele af landet.

    Industriteknikere, smede og mange andre faglige uddannelser til produktions-virksomheder og andre virksomheder er blevet en mangelvare, og ofte er det kun via udenlandske arbejdskraft, der kan lade sig gøre at besætte jobbene.

    Det er vigtigt at forstå, at det ikke er finere at have en så lang uddannelse som muligt. Det er bedst at have en god uddannelse, ikke en så lang som muligt. Vi skal igen til at forstå, at uddannelse er noget, der skal passe til det, vi hver især er gode til, og ikke er et kapløb og at blive længst muligt uddannet.

    Ændre retning i løbet af arbejdslivet
    For ikke ret mange år siden var et uddannelsesvalg et valg for livet. Smed, mekaniker, sygeplejeske, læge, lærer resten af arbejdslivet. Siden er mange begyndt at ændre retning gennem videreuddannelse eller karriereskift. Det er en tendens, som vi forventer kun bliver stærkere i fremtiden. Flere vil begynde arbejdslivet som faglærte for senere at føje nye aspekter til deres uddannelse og få andre jobs.

    Mange med mellemlange uddannelse vil senere i livet uddanne sig i nye retning som ledelse, konsulent eller egentlige akademiske kvalifikationer. Andre vil tage store spring og begynde helt forfra i en anden branche som 40 årig eller 50 årig. Det skyldes, at vores arbejdsliv bliver længere og samfundets forandringer går lidt hurtigere.

    Alder og arbejde
    Der vil gennem de kommende år ske en glidning i opfattelse af alder og arbejde. For det første vil det blive helt normalt at arbejde til over de 60 år. Når pensionsalderen nærmer sig 70 år, hvilket ifølge lovgivningen sker i løbet af 2033-34, vil perspektivet bevæge sig mod at arbejde til de 70 år. Så pensionister bliver til mennesker over 70 år eller mere i omkring 2030. Samtidig vil vi se en mere flydende pensionsalder, hvor man trapper ned i stedet for at holde helt op. Det forandrer dog ikke, at der stadig vil foregå nedslidning på arbejdsmarkedet, og at der vil være mennesker, der allerede først i 60'erne eller tidligere vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Fælles for alle vil være en forhøjelse af den officielle pensionsalder.

    Held og lykke til alle Jer unge mennesker, der er i gang med at vælge uddannelse!

    Publiceret her på siden i 2017

    Når du besøger www.fremforsk.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på www.fremforsk.dk her

    x