Velkommen til forventningernes samfund!

Med Danmark ude af krisen - sådan da - er vi på vej ind i forventningernes samfund. Vi vil igen vænne os til 2-2,5% vækst i økonomien om året, som er gennemsnittet gennem de seneste 160 år. Hvis væksten ikke er så stor, vil vi opleve den langsommere fremgang som en tilbagegang. Vi vil forvente mere i løn, højere forbrug og et bedre serviceniveau i den offentlige sektor. Der er lys i mørket som når vi tænder julelysene eller man i Lyon oplyser hele byen (se billede overfor) - og der er faktisk mere lys, end vi regnede med.

2016 ser ud til at blive et økonomisk fornuftigt år. Arbejdsløsheden er lav og falder fortsat, mange sektorer oplever vækst og også på uddannelsesområdet er der udsigt til, at unge mennesker i stigende grad vælger uddannelser med bedre jobmuligheder i fremtiden end vi så for 5-8 år siden.

Danmarks Statistik har også op-justeret den økonomiske vækst. Efter en gennemgang af tallene viser det sig - blandt andet på grund af virkeligt gode eksporttal - at væksten for en del af krise-årene har været en hel del højere end først antaget. Det er især i 2013, hvor BNP væksten er justeret op med 1,1% point, at det virkeligt batter. De 1,1% point svarer til forskellen mellem stilstand og relativ god fremgang og vækst. Opjusteringerne for 2014 og 2015 er stadig provisoriske og kan vise sig at være noget højere. Så måske har krisen de seneste 2-3 år været en illusion.

Hvis man ser på bilsalget, har det også overrasket mange, at der sælges biler i Danmark som aldrig før. Samtidigt er slaget af store biler også steget det seneste år. Måske er forklaringen, at det går betydeligt bedre end vi havde fået at vide, og at mange oplever det i deres privatøkonomi. Tilmed er husprisstigningerne efterhånden spredt ud over næsten hele landet.

Var det derfor, at detailhandlen endelig begynde at bevæge sig opad? Black Friday satte rekord igen i år med ca. 2,5 mia. kr. i omsætning på en enkelt dag. Julehandlen er på vej mod ny rekord efter krisen. Så alt i alt er udsigterne for den kommende tid gode.

Politisk er landet knapt så stabilt. Flertal i Folketinget var en svær ting for den gamle Løkke-regering og 2025 planen. Men hvis politikerne også er blevet underrettet løbende om økonomiens bedring, ville det da være virkeligt ærgerligt for en borgerligt flertal (godt nok snævert) at opgive magten og overgive den til en socialdemokratisk ledet regering netop nu, når alt tyder på at det kommer til at gå godt i årene fremover. Så hellere gå ind i en ny konstruktion med LA og Konservative og holde tingene kørende til næste valg. Måske vil regeringen ligefrem søge at tage æren for et opsving til den tid. Om det er der kun at sige, at meget lidt tyder på, at det er Christiansborg, der bestemmer væksten her i landet. Det er i langt overvejende grad udlandet, virksomhederne og forbrugerne i fællesskab, der påvirker disse forhold.

Til dem, der sidder med regneark, prognoser og planlægning for næste år i denne tid, så er der måske nok forventning om fremgang. Men lad være med at stole på økonomiske prognoser, når I skal arbejde med niveauet for væksten. Økonomiske prognoser for de kommende 6 til 18 måneder er altid stort set uden undtagelser forkerte. De tager grundigt fejl og rammer ofte ligeså skævt som de oprindelige væksttal for 2013 - altså forudsiger fremgang, når den ikke er der, og forudsiger afmatning, når vi får fremgang. Brug hellere konjunkturindeksene for de seneste tid - forbrugerforventningerne, industrien ordreindtag og i mindre grad byggeindekset.

Lad mig dvæle ved forventningers samfund til sidst. Julen er på vej og intet kan vel lyse op i en mørk til som barneøjne, der stråler om kap med juletræet juleaften. Forventninger er lige om hjørnet.

Publiceret her på siden i 2017