Processen har været i gang i en hel del år. Efter afslutningen af den kolde krig troede vi i Vesten, at vi nu havde sejret såvel økonomiske som politisk.
På det økonomiske område var vi efter murens fald sikre på, at den regulerede kapitalisme uovertruffen til at sikre økonomisk vækst og fremgang.
Finanskrise, en nedsmeltet finanssektor, krise på boligmarkedet, ledighed og lav økonomisk vækst i de vestlige lande har betydet, at vi er gået fra politisk selvsikkerhed til stor usikkerhed med hensyn til om offentlige investeringer eller nedskæringer og reformer er vejen frem i økonomisk usikre og foranderlige tider.
Krigene i Irak og Afghanistan har lært os, at vores demokratimodeller ikke nemt kan implementeres i andre politiske, kulturelle og folkelige sammenhænge.
De vestlige landes økonomiske, politiske og kulturelle dominans på verdensscenen er langsomt men støt ved at smuldre og får konkurrence fra mange magtcentre i verden.
Historisk har Indien og Kina været de to største økonomier i verden og dominerede verden økonomisk indtil den industrielle revolution i midten af 1800-tallet, her begyndte de vestlige lande at få en større og større andel af verdensøkonomien.
Indien og Kina har førerpositioner, som økonomiske supermagter i verden, Kina er i dag verdens 2. største økonomi efter USA og forventes indenfor en overskuelig årrække at blive den største producent i verden.
De økonomiske vækstrater faldt i alle lande i forbindelse med finanskrisen i 2008, men mange f.eks. BRIC-landene oplevede en vækstrate med en lidt mindre hastighed end i 00, men stadigvæk langt mere positive væksttal end traditionelle industrilande i Europa og USA med lav eller negativ vækst i flere år. Selv om det lysner, så er det små positive tal vi ser i dag og de kommende år.
Forventningen er, at især Indien og Kina vi være de to største aktører indenfor verdensproduktionen. Når nogen får mere magt, er der andre, som taber den, så vi vil på mange måder se, at økonomi og produktion løber noget stærkere i f.eks. Asien, Sydamerika og Rusland samt dele af Afrika.
I 2011 blev Kina verdens største ansøgere til nye patenter, design og varemærker og overhalede USA, som tidligere har haft denne førerposition, så Kina er ikke blot en af verdens største producenter, men i høj grad med til at nyudvikle nye produkter, design og mærker i verden. Igen et eksempel på, at mange mærker og nye design mv. vil komme fra Kina og ikke fra USA og Europa i fremtiden.
Fremtiden byder på mange nye steder i form af byer og lokationer, som har en særlig drive, klynge af virksomheder og et særligt vækstpotentiale. Disse steder kommer til at findes mange forskellige dele af verden, så verdens økonomiens kraftcentre bliver at finde mange forskellige steder i verden afhængig af hvilken branche og område, som man arbejder indenfor.
I forhold til investeringer forsøger mange af de nye økonomiske supermagter at sikre de ressourcer, som man ikke selv har nok af. Derfor investerer Kina i Europa og I Afrika for at sikre sig adgang til energi og gas, noget som landet ikke selv har tilstrækkeligt af.
På energiområdet var USA tidligere afhængig af olie og energi fra Mellemøsten, men allerede i nær fremtid er landet selvforsynende med energi.
Derimod har Asien et kæmpe energibehov frem mod 2035. Således rykker ressourcer og magten over egne naturlige ressourcer også på de magtbalancer, vi kender i dag.
Derfor er Kina og andre asiastiske lande ret optagede at investere og sikre sig forsyningssikkerheden fra Mellemøsten og Afrika, da det er helt afgørende for, at deres industrielle produktion og succes kan fortsætte.
10érne er en brydningstid, hvor konflikter, fælles interesser lande og områder i mellem kan være meget uforudsigelige.
Der kommer mange nye produkter og mærker med en hel anden etnisk og kulturel signatur på markedet, som den globale verdenselite eller middelklassen vil stræbe efter. Fremtidens stilikoner og produkter bliver indiske, koreanske, brasilianske mærkevarer og produkter.
Endelig vil der opstå nye steder og byer, som vi som turister og forretningsfolk vil blive inspireret af indenfor økonomi, mode og byudvikling.
Europa skal arbejde med at markere på sig på ny kulturelt, økonomisk og politisk, så vi ikke ender på museum.
Publiceret her på siden i 2013