Der er brug for et opgør med den højt besungne individualisme i fremtiden!

Marianne Levinsen, Forskningschef / 29. apr 2024

En af de store megatrends i samfundet er og har været individualisering. Det startede med bevægelser omkring 1968 oprøret så som kvindebevægelse, oprettelse af fristaden Christiania i 1971 og andre ofte anti-materialistiske bevægelser. Det ideologiske ophav var den amerikanske beatkultur med den individuelle frihed politisk, økonomisk, seksuelt i centrum for opgør med fortidens konventioner og systemer.

Med andre ord var det et opgør med de fastlåste konventioner og ritualer, som holdt det enkelte menneske fast i en bestemt klasse, væremåde og rolle. Det var på mange måder et nødvendigt opgør med et konservativt og rigoristisk menneskesyn på mange områder i samfundet.

Professor i sociologi Anthony Giddens inspirereret af andre social konstruktivistiske filosoffer f.eks. Bourdieu. har beskrevet, hvordan vi senmoderne mennesker er optaget af at gøre op med konventioner og ritualer og i stedet insisterer på som individ selv at definere ritualer og traditioner. Som konsekvens ønsker vi selv at definere vores livsstil, opdragelse, køn og relationer med andre løsrevet fra tidligere tiders snærende bånd og forventninger.

Det er på den ene side meget frisættende og til egen fordel, at vi umiddelbart får lov til at få mere indflydelse på mange dele og aspekter af vores liv. Dog er vi som enkeltindivider på ingen måde frie agenter, som i et frit rum får lov til at finde vej i familien, samfundet og på arbejdspladsen. Alle steder er vores råderum defineret af regler, strukturer og sociale forhold, som vi i mindre eller større grad selv har indflydelse på.

Ikke mindst, er det svært i en del sammenhænge for eksempel som førstegangsforældre og som patient at selv bestemmer og finde vej, da vi som mennesker ikke har oplyst viden på mange områder i livet og derfor har brug for andres viden og ekspertise for at kunne træffe de bedste valg i livet.

I Danmark har sociolog Peter Gundelach siden 1980’erne undersøgt danskernes værdier og dokumenteret, at danskerne over tid er blevet mere optaget af egne behov og de nære behov og mindre af samfundet og kollektivet.

Der kan være flere forklaringer på denne udvikling. Det kan skyldes udviklingen i vores velstand og dermed overskuddet og afkoblingen fra den økonomiske afhængighed af de andre. Måske skyldes det samfundet og den omgivne verdens kompleksitet med andre ord samfundet, dets systemer og verdens uforudsigelighed. Måske en evig nyhedsstrøm, hvor kriser og ulykker på jævnlig basis varsler dommedags komme. Som i andre komplekse spørgsmål er der ingen simple enkeltårsagsforklaringer, men som regel flere variable i spil.

Politik, lovgivning og individuelle løsninger!

Ikke desto mindre er fokus og lovgivning om den individuelle tilgang i høj båret af en efterspørgsel om en mere personlig tilpasset tilgang til patienten i sundhedsvæsenet, den ældre borger i kommunen og børn og unge i daginstitutioner og folkeskoler. Det er især de sidste 20 år, at lovgivningen, som foreskriver en lang række rettigheder og adgange for såvel den voksne som den mindreårige borger, har taget fart.

Der er indført individuelle læreplaner i daginstitutioner og folkeskolen i 2004 og 2003, der er indført individuelle maksimale ventetider på svar, opstart behandling mv. i sundhedsvæsenet, så frem man bliver ramt af kræft. Unge i alderen 18-24 år kan få gratis psykologhjælp til behandling af let til moderat angst og depression. Det kræver en henvisning fra lægen at få gratis psykologhjælp for unge. Dette kaldes 'den vederlagsfri ordning 18-24 år'. Dette er kun et lille udpluk af de mange ordninger eller regler, som skal sikre den enkelt den individuelle tilgang eller adgang til offentlige systemer.

Alle disse tiltag er blevet til efter politiske forhandlinger og lovgivning med garantier om individuel rettighed, adgang og tilgang til den enkelte borger. Som udgangspunkt er langt de fleste af disse beslutninger truffet ud af et humanistisk menneskesyn, hvor man ønsker at imødekomme, støtte og udvikle den enkelte borger.

På det offentlige område har vi alle fået en lang række individuelle adgange for eksempel e-boks som giver den enkelte adgang til nogle gange relevante informationer og andre gange blot mere eller mindre relevante informationer, som mere forstyrrer den enkeltes liv end giver reel ny viden.

Nogle beskeder er personlige, men en lang række er automatiserede meddelelser om dette og hint. Det er kendetegnende, at langt de fleste informationer og beskeder er envejskommunikation og for at få hjælp og forklaring i en sag eller med et problem, så er der oftest ingen plug and play løsninger men ofte hotlines, chats og i sjældne tilfælde et menneske, som kan hjælpe.

Digitaliseringen og de individuelle løsninger

Digitaliseringen med internet, apps, platforme og kunstig intelligens har siden midten af 1990erne gjort det muligt at målrette spil, indkøb tilgange, nyheder og informationer til den enkelte. Ikke mindst ved hjælp af en løbende indsamling af vores data og datamønstre i mange forskellige sammenhænge. Derfor bombarderes vi som mennesker med utrolig meget unyttig eller lokkende information målrettet efter vores tidligere adfærd og data om alder, køn, geografi mv.

Der er så mange nye måder at få adgang og hjælp som person via det digitale univers og der er ikke mindst med de nye generative systemer som ChatGPT vil der komme endnu flere muligheder for individuelle løsninger for os alle.

Individualiseringen har taget fart på mange samfundsområder!

På arbejdspladsen, hvor moderne ledelsesformer har arbejdet hen imod flere individuelle hensyn og omsorg for den enkelte medarbejder. CSR og derefter FN’s Verdensmål er præget af en tilgang, hvor man som virksomhed tager udgangspunkt i den enkelte, og dennes behov for fleksibilitet og forståelse i forbindelse med sygdom og skilsmisse mv.

Det er på den ene side en positiv udvikling, hvor virksomheden tager større ansvar for den enkelte medarbejders ve og vel især på det private arbejdsmarked. Samtidigt øger det den enkeltes afhængighed af virksomhedens goder og tilbud og knytter det enkelte mennesker til sig som en form for familie.

Men det forplumrer relationen, som jo reelt er et ulige magtforhold. Fra min omgangskreds og mine bekendtskaber hører jeg ofte denne sætning i forskellige udgaver ” Jeg havde jo givet mig selv 200% for virksomhedens økonomi, overlevelse og nye produkter og så blev jeg alligevel afskediget eller blev ikke anerkendt i form af løn og forfremmelse”.

De unge og eget ansvar og skyld!

Vi har fra 2005 til 2022 gennemført personlige dybdeinterviews med unge i hele Danmark i alderen 15 til 20 år på alle typer af uddannelser med henblik på at få indblik i hverdag, værdier og måder at se sig selv, samfund og verden på. På den måde har vi tilegnet os viden om generation Y født 1980 -89, generation Z født 1990 til 2001 og senest om generation New Millenium født 2002 til 2012.

Det er et markant gennemgående kendetegn de unge i alle 3 generationer, at de fleste i høj grad opfatter valg i livet uanset om det er partner, job eller uddannelse som noget meget svært og noget, som man selv må klare.

De unge oplever, at der er så mange valgmuligheder og det primært er ens eget ansvar at finde ud af at træffe de rigtige valg. Mange unge oplever, at samfundet stiller gode muligheder til rådighed med hensyn til uddannelse og indkomst, det ændrer ikke på, at de selv oplever det som eget ansvar og til dels også eget skyld, hvis det ikke lykkes at komme ind på uddannelse eller gennemføre en uddannelse.

De unge er siden 2005 blevet deres egen værste fjende, fordi den læring og omsorg i såvel uddannelsessystemet som derhjemme i så høj grad er fokuseret på den enkelte. Som konsekvens overbevises man som ung om, at man blot selv skal træffe de rigtige valg og hvis det ikke går godt, så er det ens egen ansvar og skyld.

Der er talrige eksempler på unge, som forlader en uddannelse eller en arbejdsplads, fordi noget gik skævt. De ældre syntes måske de er sarte, men de er ikke klar over, at den unge skyder skylden for, det skete på sig selv og bebrejder sig selv for at have truffet nogle forkerte valg.

Sundhedsvæsenet

Hånd i hånd med flere rettigheder, høringer og inddragelse i sundhedsvæsenet, så har der udviklet sig en særlig retorik, som i høj grad påfører den enkelte ansvar for egen sundhed. Drik moderat, husk 30 minutter motion og 600 g grøntsager om dagen for blot at nævne et par eksempler.

Jeg har ofte hørt sundhedsprofessionelle udtale, ”jamen er han ikke også ryger” eller ”vedkommende er også noget overvægtig”, hvis en person blev ramt af alvorlig sygdom.

Fortolkningen bliver ofte fejlagtigt, at blot man spiser, arbejder og sørger for at have den rette levevis, så kan man holde sygdom stangen og væk som person.

I virkeligheden er sygdom og for eksempel barnløshed ikke udtryk for selvfortjente ulykker. Mennesker store og små rammes af alvorlig sygdom, som ikke er retfærdige eller udtryk for dårlig adfærd. Hvorfor skal vi alle påføres dårlig samvittighed, når der slet ikke er nogen grund til det.

Det er nemt at være magthaver i individualiseringens tid!

Bagsiden af den store bølge af individualisering og dermed rettigheder og pligter er, som er gennemført på mange områder i samfundet, er at man som menneske stort eller småt står tilbage med følelsen af, at man sikkert selv har ansvaret for de dårlige valg med hensyn til arbejde, uddannelse og sundhed.

Det til trods for, at vi alle har begrænsede valgmuligheder. Vi har for eksempel ikke selv valgt vores forældre eller skole. Vi har ikke samme opvækst og livsvilkår og heller ikke de samme genetiske fordele eller ulemper at kæmpe med. Livet er ikke rationelt og retfærdigt for mange mennesker. Det påfører folk for eksempel med kræft unødighed skyld og skam, hvis jeg bare ikke havde røget og i stedet spist flere gulerødder.

Ikke mindst gør det nemmere for magthavere og ledere i mange forskellige sammenhænge, da det jo er dit eget ansvar, hvis livet ikke lykkes. På den måde kommer det til at overskygge strukturer og systemer, som faktisk de facto ikke fungerer eller nedbryder mennesker.

For eksempel den manglende koordinering af sygdomsforløb, som mange patienter oplever, når de går på tværs af siloer og myndigheder i forbindelse med egen eller børns alvorlige sygdom. Det er ikke patientens skyld, at strukturerne i sundhedsvæsenet fungerer så utroligt dårligt på tværs af aktører og myndigheder.

Der er mange andre eksempler, hvor ansvarets individualiseres, selv om de i høj grad handler om, hvordan uddannelse, strukturer og arbejdsgange ikke fungerer optimalt i et moderne samfund, hvor man gerne vil imødekomme den enkelte.

Fællesskab og nærhed bliver mere afgørende i fremtiden

Vi lever i en tid med stor forandring og med en følelse af en verden i evigt kriseberedskab. Det betyder, at vi som mennesker ofte føler os magtesløse og alene. Digitaliseringen og de mange automatiserede beskeder fra offentlige og private organisationer øger følelsen af fremmedgørelse og ensomhed.

Det er ofte meget svært at få adgang til et kompetent menneske når man virkelig har brug for det. Til gengæld kan man få lov til at bruge timer på surfe rundt på systemer og platform med MitID ved hånden og ofte spilde en masser tid uden at blive klogere eller få adgang til eller forstå den viden, man søger efter.

Som konsekvens har vi som mennesker nu og i fremtiden et voksende behov at høre og til og indgå i sammenhænge, hvor vi mærker og føler, at de mennesker, vi møder, faktisk reelt er interesseret i os, vores liv, børn og problemer.

Disse fællesskaber kan findes mange steder f.eks. i det kvarter eller område, som man bor i. På arbejdspladsen, hvis man er opmærksom på betydningen og vores behov for de nære og uformelle fællesskaber i hverdagen. Vi har livet igennem brug for nye sociale fællesskaber især i overgange f.eks. ved flytning, skilsmisse, dødsfald.

Higen og søgen efter nærvær, reel interesse i mødet med andre mennesker er og bliver en mangelvare for alvor i fremtiden i de mange forskellige sociale relationer vi indgår uanset alder og køn.

Samtidig er der brug for kritisk at gennemgå og ændre de mange strukturer og systemer, som ikke fungerer i vores samfund bl.a. fordi de ikke passer til den tid, det samfund og de mennesker, som lever i dag.

Del artikel

Når du besøger www.fremforsk.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på www.fremforsk.dk her

x