Danmark i 20’erne – de kommende 10 år

Velkommen til 20’erne i Danmark – hvordan bliver de?

Økonomi i det lange perspektiv

20’erne begynder på toppen. Det er gået godt siden 2015, og vi glæder os til fortsættelsen. Men vi kommer nok igennem et par økonomiske bølgegange. Det kunne se sådan ud:

2020-21 bliver med afmatning uden en egentlig krise. Fra 2022 begynder det igen at gå fremad drevet af massive investeringer i nye klima-løsninger. Det skaber øget produktion og giver et skub til den økonomiske vækst. Der skal store investeringer til for at reducere udledning til 44% af niveauet i dag frem mod 2030, som er den nuværende plan ifølge den nye klimalov.

Når det er sat i gang, skulle det ikke undre os, om ekspansiv finanspolitik baseret på klimainvesteringer og velfærd igen bliver moderne. Derfor får vi en tur i friværdi- og forbrugskarrusellen fra 2023-2027. Det er naturligvis bæredygtig forbrug denne gang, så vi behøver ikke have dårlig samvittighed eller få klimaskam.

Det slutter som altid med et brag og en nedtur af noget større dimensioner end afmatningen i begyndelsen af 20’erne. Men vi ser ikke en ny finanskrise indenfor det kommende tiår.

Omkring år 2029-30 begynder det igen at gå fremad økonomisk.

Økonomien påvirker vores tanker på det grundlæggende niveau. Så tidsånden vil i et vist omfang følge disse økonomiske udsving.

Tidsånd i 20’ernes Danmark

Vi skal en tur i klimagyngen først i årtiet. Alt ender i klima og det bliver næsten umuligt at snige sig ind i en dieselbil uden at se sig over skulderen, flyskam indtager også Danmark. Det er de højtuddannede, der via klima-bevidsthed kan adskille sig fra de andre. Det er perfekt til at differentiere sig socialt som den bedrestillede del af befolkningen. Klimagyngen gynger af under den ekspansive finanspolitik og kravet om vækst for at vedligeholde velfærdsstaten

Tilbage til naturen, ud på landet bliver en voksende tendens i løbet af 20’ernes første halvdel. Flere flytter ud og arbejder på afstand, bæredygtighed har konsekvenser, så mange foretrækker at leve med egne grøntsager mv. og leve et liv med børnene tæt på og med afkobling fra storbyerne. Storbyerne fortsætter dog deres vækst pga. indvandring og unges uddannelsesvalg – men lidt mere afdæmpet.

Natur og sundhed bliver koblet med hinanden og bliver bragt sammen på en lang række områder. Sport i naturen, mad i naturen, sund levevis uden stress, samvær og velvære i grønne omgivelser og boliger i det grønne bliver en stor tendens, der præger medier, debatter, adfærd og iscenesættelsen af det gode liv.

Teknologi og klima bliver efterhånden koblet sammen. Efter klimagyngen kommer et ændret syn på udfordringen. Vi kan klare den, og det skal ske via teknologi og nye investeringer samt nødvendig regulering international.

Argumenteret forbrug bliver en del af middelklassens hverdag. Vi skal kunne fortælle, hvorfor vi forbruger og hvad det forbrug betyder for os. Det bliver herligt for alle dem, der gerne vil være lidt bedre end de andre. Til gengæld vil omkring halvdelen af befolkningen slet ikke deltage i denne nye sportsgren.

Forestil Jer en storbyskole i en velstående kvarter, hvor mødrene/fædrene på første skoledag bruger deres energi på at fortælle om skoletaskernes oprindelse, indhold (madpakken), materialesammensætning og klimaaftryk.

I Børne-20’erne vil vi opleve høje fødselstal. Der kommer mange i den fødedygtige alder pga. høje fødselstal i 1990erne, og det giver mange fødsler. Så vores statsminister har allerede forsøgt at knuselske de nye årgange. Rammer for børn, forbrug til børn, livsstil for børnefamilier og børnevenligt arbejdsliv til de voksne vil blive store emner i de kommende 10 år. Det bliver også moderne at være en normal familie, som det var i 90’erne.