Godt nytår - hvordan bliver 2015?

Rusland, sikkerhedssituationen i resten af verden, den nye orden med et stadigt stærkere østen og en stor anlagt klimakonference i Paris i slutningen af året. Det bliver et spændende år, men alt tyder stadigt på lave og eventuelt faldende oliepriser endnu i nogle måneder. Det er i øvrigt den sædvanlige cyklus i oliepriserne, der p.t. giver mulighed for at købe diesel til 8 kr. literen. Højere priser giver mere udvinding af olie og ny efterforskning. Det fører efter nogle år til en stigning i produktionen, som markedet forsøger at absorbere i en periode, indtil udbuddet og sammenholdet mellem olielandene mindskes, og priserne rasler ned. Denne gang med den særlige pointe, at USA er blevet verdens største eller næststørste (alt efter opgørelsesmåned) olieproducent.

Klimadiskussionen fortsætter, indtil der kan blive enighed om fordelingen af omkostningerne ved indsatsen. Det sker næppe i Paris og næppe inden for en overskuelig årrække. Dertil er det alt for dyrt for de berørte lande. Derimod fortsætter omstillingen til vedvarende energi via offentlige reguleringer og afgifter. Det sker hovedsageligt af sikkerhedspolitiske årsager. Så er vi tilbage ved Rusland og præsident Putin. Ingen har gjort mere for omstillingen til alternativ energi end Putin ved for nogle år siden at lukke for gassen til Ukraine og ved at have en truende international adfærd som i disse år og måneder. Krim gav et ekstra skub i samme retning.

Der bliver også valg i Danmark i år. Vi ved blot ikke hvornår. I valgkampen vil de to sider af dansk politik skændes om, hvor vidt en fastholdelse af de nuværende, men inflationsregulerede, offentlige budgetter vil betyde den sociale massegrav, eller om en vækst i reale priser på 0,6 % om året vil redde den offentlige sektor eller bringe landet til tiggerstaven.

Sov fortsat roligt om natten, da forskellen mellem 0 % realvækst og 0,6 % realvækst sådan set er lig med 0. Det er inden for den normale budgettolerance. Det betyder, at et givet år ligeså godt kan ende på 0 % som 0,6 % uafhængigt af regeringens farve.

Servicerevolutionen - Det findes der en app for!

Verden er præget af store omlægninger i økonomien i denne epoke. Først udlægningen af industriproduktionen til Asien og Mellemamerika og dernæst den nuværende – om end stadigt begyndende – tilbageflytning af produktion til nye, automatiserede og robottunge industrianlæg i vores del af verden. Globalisering 2.0 er også udflytningen af servicejobs og vidensjobs til de områder, der tidligere tog imod industrijobs. Regnskabsafdelinger i Polen, software og call-centre i Sydindien, indiske læger som distancearbejdere på amerikanske hospitaler, ingeniører over hele verden, arkitekter i Bangladesh. En begyndende revolution i serviceproduktionen.

Men teknologien giver ikke blot mulighed for at arbejde sammen og udføre service på afstand. Den giver mulighed for helt nye løsninger. Nogle kalder det nye for deleøkonomien og giver det et islæt af social samvær og kollektivisme. Men der er vel ikke meget socialt over at køre taxi for Uber. Man bruger sin egen bil, som enhver vognmand også gør, man leverer service til kunden og får betaling for det. Forskellen ligger i den lette adgang til at købe og bestille disse ydelser via en app på en smartphone. Det gælder også dagligvarer til hjemmelevering og en lang række services til forbrugere. Forbrugere får i disse år langt lettere adgang til services end tidligere.

Det gælder også områder, der før krævede mere omtanke. Håndværkere er tilgængelige i Danmark via en hjemmeside, hvor man kan bede om tre tilbud på en bestemt opgave. At der endnu ikke er en app, er vel blot et spørgsmål om tid.

For virksomheder er en lignende udvikling i gang. Det er blevet langt nemmere at skaffe sig specialiseret arbejdskraft og rådgivning. Man kan skaffe sig computerprogrammører via en app og hyre dem på timebasis, man kan få jurister og advokater på lignende måder og få et tilbud og udført arbejde på timebasis via en app. I USA er selv læger tilgængelige via en app.

Amazons Mechanical Turk tilbyder udbud og efterspørgsel efter enhver form for menneskeligt, intelligent arbejde. Der er utallige muligheder, og man kan f.eks. analysere søgeord på Google eller gennemføre en lille undersøgelse af netshoppings muligheder på et bestemt område.

De nye servicevirksomheder leverer ikke varer og serviceydelser i normalt udbud. Det er en konkret efterspørgsel, der skaber udbuddet. Først når kunden beder om en ydelser, bliver det fremstillet. Det kræver et særligt beredskab og er derfor blevet kaldt on-demand economy, eller hvad vi på dansk kunne kalde den nye efterspørgselsøkonomi. Det er her, revolutionen kommer ind. Det er ikke længere blot en deleøkonomi, men derimod en økonomi, der skaber jobs ved konkret efterspørgsel fra kunder.

Hvad gør en app i dette tilfælde? Den reducerer transaktionsomkostningerne. Det bliver billigere og hurtigere at få tre tilbud, at få bragt mad ud efter ønske, at få kodet specialopgaver, at modtage specifik juridisk bistand frem for at have en løbende forretning med et større advokatfirma, at få løst managementopgaver i en virksomhed. Pris, kvalitet og hurtighed er i spil på samme tid.

Garanti og sikkerhed er afgørende. Det kræver, at nogen garanterer for ydelsen og leverandørerne. Det er de nye virksomheders opgaver. Uber garanterer deres chauffører, Airbnb garanterer deres udlejere og lejere, så man ikke lejer sin bolig ud til indbrudstyve eller vandaler. Det skaber en økonomi med garanterende virksomheder og en stor underskov af leverandører og aftagere. Alle kan blive serviceleverandør. Så frem for de store virksomheder med mange overheads og store omkostninger, får vi en mere smal og dynamisk økonomi.

Bagsider er der også som ved udflytningen af industrijobs. Nu er det arbejdsmarkedets organisering, overenskomster og lønninger, der vil blive presset så langt, som geografien rækker. Programmering kan ske over hele verden, jura er stadig mere lokalt på samme måde som håndværk. Med polske håndværkere kan sagtens udbyde på danske medier og omvendt. EU jurister har et stort marked at operere i, men sprog og lokale forhold er stadig en barriere.

Detailhandlen i et vadested

I bogen ”2020 forbrugere detailhandel og byer i fremtiden” skrev vi for nogle år siden, at uden nethandel ingen detailhandel i fremtiden. At detailhandlen skulle integrere sig med nethandlen og opbygge cross-over butikker og udvikle salgsplatforme tilpasset til forbrugeres lyster og behov. I dag udgør detailhandlen på nettet knap 20 % af den samlede detailhandel. Sidste udkald er ved at være overstået. Men alligevel er der brancher, der simpelthen ikke vil forstå budskabet.

Dagligvarehandlen hænger stadig i bremsen og vil bevare deres butikker som vigtigste platform. Det kan man godt, men man vil samtidig opleve reduktionen i markedsandelen, når netsalget for alvor skyller ind over dagligvarehandlen.

Midtvejs i 10erne

Vi er midtvejs i 10erne. Der er fem år tilbage til at præge dette årti. Firserne var fattigfirserne, indtil de blev ”det går næsten alt for godt” firserne og igen blev krisefirserne. Nullerne blev faktisk først rigtigt nullerne, da de var forbi og 90erne blev aldrig rigtigt til andet end ventetiden frem mod det næste årtusinde, Hvordan skal det gå med 10erne?

Starten har været præget af kriser, så gad vide om resten af tiåret ikke får et solidt opsving som modvægt. Tæller vi kriseårene, er vi næsten oppe på 7, og så må det jo være tiden til et skifte. I hvert fald står vi over for et tidsåndsskifte, som Marianne Levinsen beskriver i artiklen ’Fra retro til futurisme’.

Med den og dette siger vi 'Godt Nytår!'

Marianne Levinsen

Jesper Bo Jensen

Fremforsk – Center for Fremtidsforskning

Publiceret her på siden i 2015