Hvilke brancher får vækst, når det nye opsving kommer?

Marianne Levinsen, cand.scient.pol., fremtidsforsker & Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker
Kriser er lig med nybrud i vores måde at forbruge på, opfattelse af verden og syn på andre menne-sker. Derfor er det aktuelt yderst relevant at se på de nye mønstre og tendenser, som vil få afgørende betydning for vores forbrug, kommunikation og selvforståelse i det nye opsving. Det er i 2010, at de strategier, som skal sikre vækst og omsætning på den lange bane, skal udarbejdes.

Denne gang igangsættes opsvinget på baggrund af en lang række nye tendenser, der kommer til at spille en afgørende rolle for vækstområderne. Disse tendenser udgøres af:
  • En ny økonomisk verdensorden
  • Et nyt internationalt regime for regulering af energiforbrug og klima
  • En ny tidsånd: Greed is not so good anymore, dydens smalle sti, naturen, sundhed etc.
  • Et økonomisk slankere opsving end sidst
  • En ændret demografi – flere unge og langt flere ældre
  • En ændret medieverden – twitter, facebook mv.
  • Alt dette vil i de kommende år sætte sit præg på erhvervslivet generelt og på de brancher, der henvender sig direkte til forbrugerne. Når vi står på den anden side af opsvinget vil det store materielle brag af en fest fra 2003 til 2007 se ud som en underlig, fjerntliggende periode, som vi slet ikke kan forstå og forklare.
    1. En ny økonomisk verdensorden
    Danmark er et lille land med få naturlige ressourcer og vi har i århundrede haft samspil med resten af verden - ikke mindst en stor samhandel, som i høj grad er fundamentet for væksten og den nuværende rigdom. Derfor har ændringer på den internationale arena stor betydning for Danmark.

    Krisen ramte hårdt men forskelligt på verdens lande og verdensdele. USA og Europa også kaldet den vestlige verden blev hårdt ramt, og det vil tage nogle år før økonomien igen slår positive slag for alvor. BRIC-landenes vækst med Indien og Kina i førersædet er stadigvæk positiv om end ikke så høj som tidligere. Det samme gør sig gældende for en række øvrige asiatiske lande.

    Go East - den horisontale udvidelse
    USA ændrer i de kommende år sin orientering og drejer endnu mere mod østen, Europa har fået en præsident og et telefonnummer at ringe til i krisesituationer, og i de kommende år er der grund til at tro, at arbejdet i Europa vil være koncentreret om at styrke Europas hele. Tyskland ser igen ud til at blive vækstmotoren, og der er tegn på et genopstående Europa internationalt. Kina bliver i løbet af de kommende 10-20 år en egentlig stormagt, og ude i horisonten rører Indien på sig. På lang sigt bliver Indien Vredens folkerigeste stat, da Kina befolkning topper i de kommende år, mens Indiens først ventes af toppe på den anden side af 2050. Den økonomiske magtbalance forrykker sig til flere centre i næste opsving, og med Kina og dele af Asien som et af de vigtigste selvstændige økonomi-ske magtcentre. Allerede i dag er USA dybt finansielt afhængig af Kina. Men omvendt er Kima også afhængig af USA. Hvis du skylder banken 10.000 er du i bankens lomme, skylder du 10 milli-arder, er banken i dig lomme. Så den gensidige afhængighed Mellem Kina og USA vil præge de kommende år.

    De nye vækstområder i Østen og Brasilien vil være gode middelklassebehov, der i mange år har tørstet efter tilfredsstillelse. Der burde danske virksomheder være stærke, da vi er vadnt til at til-fredsstille middelklassen og stort set ikke andre. Der vil også på grund af den meget skæve forde-ling af indkomster i disse lande, være et kraftig vækst i efterspørgslen blandt de rige. Den kommer dog selv i opsvinget, da det typisk også er de rige, der har taget det største dyk i rigdom under kri-sen. Så først den gode mellemvare, derefter high end, når vi taler østen.

    Et nyt internationalt regime for regulering af energiforbrug og klima
    Konsekvenser af den globale klimaaftale og den danske skattereform bliver en regulering af de pro-dukter, som kan sælges ifølge nye regler og de produkter, som der ikke længere er salg i. Det gæl-der alt fra biler, huses, vinduer, materialer og andet, hvor der skal fastsættes regler og standarder. Ellers vil de ikke kunne sælges hverken lokalt eller globalt. Allerede i 2009 har EU forbudt almindelige glødepærer. Vi vil se rigtig mange nye regler i den kommende tid på klimaområdet, og også en kraftigt voksende styring af forbruget af bestemte energityper og former via afgifter og andre incitaments-tiltag. I Danmark skal skattereformer finansieres via grønne afgifter. Det er aftalt o forliget om reformen, og vil blive udmøntet i løbet af 2011 sandsynligvis med forhandlinger i 2010.

    Et økonomisk slankere opsving end sidst.
    I Danmark får vi ikke det samme opsving som i perioden 2003-2007. Opsvinget var i høj grad båret af nye låntyper, friværdien på boligmarkedet og selv om vi vil se prisstigninger og friværdi efter-hånden, er der langt tilbage til den gamle verden. Renten kan lige pt ikke komme længere ned, så der er kun en stigende rente at se frem til på et eller andet tidspunkt. Globalisering i form af rigtig billige kinesere og andre i den østlige del af Verden findes måske også fremover, men den produkti-on, der med gevinst kunne flyttes til disse områder, er flyttet.

    Derfor får vi et opsving, der mest ligner opsvinget fra 1990erne. Det var da også udmærket, men forvent ikke den turbo effekt, vi kendte fra 2003-2007. Den kommer ikke tilbage. Et tyndt opsving giver nok trods alt en bedre og mere bærbart fremgang, så en kommende nedtur om 6-8 år ikke bliver så hånd som den nuværende.

    2. Den nye tidsånd
    Greed is not so good anymore.
    Det største sving i tidsånden er ændringen i den langsigtede opfattelse af det materielle. Vi har fak-tisk siden 1980 været i en lang periode, hvor det at dyrke sig selv og sine egne økonomiske interesser har været ok, så længe man bare ikke var et rigtigt dumt svin. Det har været sejt, cool, fedt og straight at tjene penge og satse på materiel vinding, kulminerende med Michael Douglas berømte rolle i filmen Wall Street fra sidst i 1980erne med citatet: Greed is Good!

    Det er i orden at tjene penge, men det må ikke gå ud over de andre i samfundet, og skamløst forbrug og fremvisen af materiel overflod er ikke længere in. Det er langt bedre at gøre noget godt end at være grådig. Bill Gates konverterede allerede for 8 år siden med sin fond til godheden, men nu er den langsigtede trend for alvor vendt. Finansfyrsterne på Wall Street viste sig ikke blot at være alt for grådige, men også at rumme en samling svindlere, der franarrede helt almindelige mennesker deres opsparing. Roskilde Bank, Stein Bakker og Løkken Sparekasse viste os, at også i Danmark var nogle mest optaget af egen karriere og pengepung, og noget mindre af kunder og virksomheders ve og vel.

    Så nu er det gavmildhed og mådehold, der er på dagsordenen. Det normale skift i de sædvanlige tidsåndsbølger er på 7-10 år, mens den store drejning væk fra grådighed ser ud til at ville præge os de kommende 30 år.

    Klima-interessen tager af og bliver en selvfølge
    Forbrugernes interesse for at gøre noget godt for klimaet synger på sidste vers. Bølgen har efterhån-den varet 3½ år, og vil ebbe ud her efter topmødet og i løbet af 2010. Som på så mange andre områ-der, har vi brug for noget nyt, og det betyder at der ikke længere er interesse blandt almindelige forbrugere for at købe klimakorrekt ind. Det bliver en selvfølge, som man regner med virksomhederne opfylder, ligesom vi i dag antager, at produkterne ikke er skadelige for os og for miljøet.

    Nymoralismens store pegefinger.
    Efter opsvingets lidt godmodige syn på de afvigende – de overvægtige, rygere, drukbolte, ikke-middelklasseagtige er der kommet en ny stramhed over moralismen med krisen. Det vil vare til langt ind i det nye omsving og gøre den rigtige adfærd til et krav i mange sammenhænge.

    Aktuelt er det fedme og de fede, som står for skud. Mange mener, at det er for slapt at være for fed og man bør tage sig sammen, og derfor er de skrappe militaristiske sundhedsguruer, som f.eks. Chris Macdonald som er hot lige nu. Ingen uendelig forståelse og indlevelse venter i de kommende år, men på med vanten lille du og gør noget ved det selv. Den timelange forståelse og empati for åben tv-skærm er erstattet af ordrer, konsekvenspædagogik, nye metoder og hurtige værktøjer i kampen mod overvægten.

    Familien, frihed og fællesskab i centrum blandt de unge.
    Den næste generation på arbejdsmarked vil gøre oprør mod Generation X (født 1965-77) og Generation Jones (født 1955 -64) massive trang til at arbejde og knokle derudaf for at sikre det smukke hjem, de smukke møbler og den personlige succes. Mange har arbejdet mange timer og lidt store afsavn for at kunne etablere og opretholde en høj materiel standard.

    Generation Y (født den 1978-89) udtrykker personlig succes ved at have og tage tid til at dyrke familien for alvor, friheden til at gøre, hvad man har lyst til og ikke mindst, tid udover arbejdet til at dyrke de mange venner og fællesskaber, som man er en del af. Vennerne er den selvvalgte familie og de skal være i stort antal og dyrkes både fysisk og digitalt, ellers er man ikke en succes.

    Naturen det billige skidt
    Det rene og ufordærvede uden bagtanke og ondsindet spekulationer i en kold tid. Det er naturen, den planlægger ikke at ruinere os eller lægge fælder ud for os. I naturen finder vi de rene varer og følelser i form af død, liv, avl, og sæsoner. Vi mærker det ikke længere i hverdagslivet og længes efter frisk luft, rum, nærvær og fordybelse. Så PH har ikke længere ret i, at naturen er alt for billig – den vil i stigende grad blive kommercialiseret under det nye opsving

    Sundhed og drømmen om det lange liv.
    Det danske samfund er rigt og vi har en stigende levestandard, men hvad hjælper det, hvis vi ikke er raske og i vigør. Derfor er vi mennesker på konstant jagt efter evig frelse for det vi frygter nemlig alvorlige sygdomme og døden. I den voksende seniorgruppe er sundhed for alvor lig med mulighe-den for at bruge og blive ved med at leve det søde og frie liv som senior så længe som muligt. Personlig sundhed er billetten til det lange og gode liv.

    Stil frem for brands.
    Vi kan ikke længere købe os til at have det rigtige tøj, den rigtige bolig, for vi er nødt til at have vores egen personlige stil. Det giver gode muligheder for de hjemmegjorte og hjemmestrikkede, som nu endelige kan komme tilbage i vælten. Det har slet ikke været trendy med den hæklede wc-rullehat eller hjemmesyningen fra Håndarbejdets Fremme.

    Men nu skal alle helst skabe deres personlige stil, så hellere hjemmelavet end købt. Så den personlige stil sammensat af noget nyt, lånt, Second Hand og produceret for egen hånd er trendy. Det er egen indsats og egen kombinatorik i sammensætningen, som er trendy for især de unge. Vi er nogle, som må i gang med at repetere tidligere tiders strikke- og Martha-kurser for at producere egne varer.

    Sin egen ulykkes-smed
    Det er din egen skyld syndromet! Steffen Brandt synger i 1994 i verdens lykkeligste mand, at det er samfundets skyld, og udtrykker på den måde glimrende den opfattelse, som var dominerende i 1980érne og starten af de 90érne, nemlig at det var samfundets skyld, at man ikke blev til noget og fik et arbejde. Man var jo selv kun en lille brik i et stort spil.

    Siden da er der kommet et nyt syn ind på eget ansvar og muligheder og verden. De fleste unge mennesker ser verden som en stor legeplads med masser af muligheder for job, uddannelse, rejser og udvikling. Samtidigt har de den opfattelse, at de selv er chefpiloten og har muligheden for træffe de rigtige eller forkerte valg. Man er således sin egen lykkesmed på godt og ondt.

    En ændret demografi – flere unge og langt flere ældre.
    De næste 10 år vil være domineret af to store gruppe i samfundet nemlig de mange seniorer og de frie unge mellem 20 og 30 år. Så produkter og iscenesættere skal have de to grupper og deres ønsker om service, forståelse og kommunikation for øje, ellers går den ikke. De er vidt forskellige med hensyn til ønsker om service, digital kommunikation og forståelse, det giver store udfordringer at forstå, sælge og kommunikere med begge grupper.

    At springe i By
    De danske byer vil vokse ud af. I USA kalder man det Urban Sprawl, når byen og byer spreder sig ud fra centrum. Vi får større byer, og de byer, som forstår at blande erhverv, fritid, kultur og natur på en spændende måde, vil blive magneter og steder, som folk søger hen på at shoppe, se kultur, blive opladet og inspireret. Disse byer er også der, hvor virksomheder vil placere sig for at få nem adgang til den højtkvalificerede arbejdskraft. Specielt Østjylland langt motorvejen viser allerede i dag med tydelighed fænomenet at springe i by.

    En ændret medieverden – twitter, facebook mv.
    Den næste generation af digitals invaders fra Mars lever inde på nettet. De lever ikke i en digital second world, derimod sker der en naturlig sammensmeltning mellem den digitale og fysiske verden for dem. De digitale sociale netværk er kommet for at blive også selv om facebook, myspace og Twitter erstattes af nye. Det som sker fremover vil der være, at mennesker med samme faglige eller fritidsinteresser samler sig i faglige og sociale interesse-øer. Som virksomhed er det afgørende at være til stede og i dialog med brugerne i de rigtige digitale fora.

    Foreningslivet og fællesskabet skabes lokalt, men også i høj grad digitalt, og disse fællesskaber er uafhængig af bopæl, erhverv, køn og andre fysiske begrænsninger.

    3. Væksterhverv og de nye brancher
    Energi og klima
    Det nye klimaregime kommer i høj grad til at sætte nye standarder for produktion, processer og rigtige produkter, så miljø, energi og bæredygtighed skal på en hel ny og effektiv måde tænkes ind i virksomheden. Væksten i denne branche vil vi se på mange områder.

    Der vil være stor vækst i brugervenlige og energirigtige metoder til at reducere både den enkelte og virksomhedernes forbrug af energi og udledning af CO2. På teknologisiden findes der allerede me-get teknologi, som er udviklet, men som er svært at forstå og anvende – det er for kompliceret. De som formår at forstå brugerne og udvikle produkter og systemer i den rigtige retning, vil opleve en enorm vækst de kommende år. Så det er ikke kun energisektoren, som er på spil, men i høj grad også softwarebranchens udvikling af de nemme og tilgængelige systemer, som vil få god medvind..

    I detailhandlen vil mange søge produkter, som leverer flere ting på samme tid, nemlig sundhed, miljø og ansvarsfulde businessmetoder mht. produktion, transport og salg. Man kan ikke brande sig til et grønt og socialt image, men forbrugere vil søge og købe de produkter, hvor vi har tillid til, at virksomheden aktivt har sørget produktet at optimere produktets sundhed, sikkerhed, miljø og gøre det så godt som muligt for de mennesker, som er en del af produktets fødekæde. På den måde smel-ter miljø, sundhed, socialt ansvar og bæredygtighed sammen, og det afgørende at tilbyde det hele på samme tid og på en nem og anerkendt måde for forbrugerne.

    Boligen vil blive mere energirigtig, og både i nybyggeri og i renovering af alle tyeepr af bygninger-vil vi se energiforbruget og egen energiproduktion komme i fokus. Der er mange muligheder i ny-byggeriet, mens vi i det bestående byggeri vil se udviklingen blive drevet af afgifterne og energipri-serne. Isolering, energiruder, jordvarme, varmevekslere og egen elproduktion vil være fremgangsri-ge områder i byggeriet – men det skal kunne betale sig på relativ kort sigt. Almindelige forbrugere har højst en horisont på 3-5 år, mens man i erhvervsbyggeriet og det professionelle boligbyggeri godt vil arbejde med afskrivningstider på 10 år eller mere.

    Reguleringen og afgifter er i høj grad med til at sætte rettesnoren for hvilke områder og produkter, der er vækst i. Netop problemet med manglende økonomiske gevinst på kort tid, betyder, at både private og erhvervskunder ikke kaster sig ud i store investeringer i den alternative energi. Det kan ændres afhængig af internationale aftaler og nationale regeringer beslutninger om pisk eller gulerod til sektoren. Tilbage i 1970erne hjalp et miks af tilskud og energiafgifter udviklingen hen mod min-dre energiforbrug godt på vej.

    Health is God
    Sundhed er det store opsvingstema i hjemmet, på arbejdspladsen, og i daginstitutioner og som be-greb og forretning går sundhedsbranchen en glorværdig fremtid i møde. Sundhed vil få en endnu central placering i danskernes liv, og endnu mere, når opsvinger på ny rammer os.

    På hjemmefronten vil forbrugerne være optaget af at leve det sunde = rigtige og lykkelige liv opti-mere vores egen og ikke mindst familiens sundhed. Det sker ved valg af dagligvareprodukter, mær-ker og kæder, som kan levere garantien for det sunde kost og derfor vil mange forbrugere købe pro-dukter, varer og gå i butikker, som de ved kan levere de sikre og sunde fødevare. Kosten vil blive suppleret af masser af kosttilskud og brugsanvisninger på hvilken kost, tilskud og livsstil, som lige passer til dig. Motion og idrætsprodukter, som kan passer ind i den travle fleksible arbejds- og pri-vatliv vil også være et vækstområde.

    På arbejdspladsen har sundhed flere fede muligheder for frynsetilbud i sig, og de skal nok komme tilbage, når konkurrencen om den bedste arbejdskraft på går i gang. Vi kan udover kost, motion i arbejdstiden, tilbud om meditation og coaching mv. blive toptunet med et årligt sundheds- og wellsnessophold. Samtidigt vil der strategisk være stort fokus på at optimere den enkelte medarbej-ders fysiske og psykiske helbred. Det er simpelthen the right/caring thing to do som moderne ar-bejdsgiver.

    I dagsinstitutioner, ældrecentre og skoler vil der være fokus på sund kost, motion og livsstil for såvel børn som undervisere, og der vil være gang i rigtige mange projekter for at forbedre de fysiske rammer i skolen og ikke mindst udenfor skolebygningen. Så vi har kun set starten på institutionel sundhedsbølge på det offentlige marked. Usunde offentlige servicetilbud vil være en politisk ka-tastofe om nogle år, hvis det er tilbud til den store middelklasse. Det er allerede begyndt med nej tak til kommunale madpakker.

    Det betyder stor fremgang for de rigtige sundhedsprodukter, konsulentydelser og set-up, som på en nem måde kan implementere sunde arbejdsgange på arbejdspladsen og i institutionssystemet. Det bliver alt fra den sunde frokost til hele rådgivningspakken for brugere, medarbejdere og ledere.

    Det rene nærvær for vores sanser.
    Den moderne nomade er på arbejde, på vej til og fra hjemmet, rundt i byen og har ofte ikke tiden eller følelsen af tiden til at sanse naturen, vejret, dufte og de mennesker, som man krydser på vejen.. De fleste sidder eller arbejder indendørs, i bilen, i fly eller andet transportmiddel. Derfor sukker og længes det moderne menneske efter nærvær, fordybelse, natur og følelsen af det ægte og en på san-serne. Den luksus kan naturen og haven i lidt mindre perspektiv tilbyde.

    Der vil være en rigtigt stor efterspørgsel efter den ægte naturoplevelse både lokalt tæt på hjemmet, i Danmark og udlandet, og mange er villige til at bruge mange penge på den ægte vare og rene vare, som naturen opfattes at være.

    Haven er naturens mikrokosmos og fadebur, og ikke mindst er årstidernes og planternes farver i høj grad med til at sætte vores grundmode på et tidspunkt af året vi nu er. Frembringelse af egne råva-rer er en dejlig simpel øvelse i en kompliceret verden, hvor det ikke altid er så nemt at se effekten og formålet med en egen indsats i virksomheden og samfundet. Den gammeldags nyttehave er ikke på vej ind igen for alvor, men mange mennesker vil gerne have lidt krydderurter, bær, blomster og udvalgte grøntsager, som pryder, men også kan nydes af familien. Det er begyndt under krisen og vil ekspandere under opsvinget.

    Haven vil i højere grad ændre sig fra at være den nemme græsplæne med få træer til at blive det sociale opholdsstedssted med venner og familie. Så fremtidens parcelhusbeboere vil ønske sig, at den nemme have er væsentligt opgraderet med flotte planter, buske, træer hvad enten de er spiselige eller ej. Haven bliver i højere grad en udendørs genspejling af parcelhusets indretning med fællesrum, børneafdeling og voksenafdeling. Nemme haver er der mange af i dag, så volumen på dette marked er stort.

    De sunde, lækre og nemme on the go produkter.
    Madpakken er næsten død. Se på de unge og deres adfærd både teenagere og de unge i 20érne. Det skal være nemt, så betaler jeg gerne mere for det. Der er mange som tænker på samme måde og da rigdommen fortsat stiger, så er det et oplagt område at forkæle sig selv på.

    Travle og moderne mennesker i alle aldre har brug for hjælp til at spise og drikke det sunde og ind-bydende, når de er på farten både til og fra arbejde, i frokosten, på vej rundt i landet på motorvejen, i lufthaven og på skibe.

    I dag er udvalget af fast food eller on the go produkter bedre. En tur til Europa og USA viser os, hvor stort et potentiale, der er på dette marked for lækre, sunde og indbydende on the go produkter. De virksomheder og mennesker, som forstår at frembringe nye, lækre, og sunde on the go produkter vil være en del af det nye opsving.

    Kampen om kunderne gunst med hjemmelevering er de, som forstår at levere de sunde, bæredygtige og lækre produkter, som er lige til at tilberede og som ikke mindst, kan bestilles og leveres på hjemmematriklen med kort meget varsel.

    Feel Good og Afladsbranchen
    Trods krise og nedtur er vi et lille rigt samfund i en verden, hvor mange andre ikke har samme vilkår og muligheder som os. Vi har det sidste årti oplevet en stigende opmærksomhed på verden og dens mangfoldighed og ulige vilkår. Samtidigt er det ligesom med klimaeffekten svært at vide, hvilke strategier, som skal bruges for at redde hele verden.

    Vi vil gerne stadigvæk forbruge, men vil gerne gøre det med god samvittighed. Det betyder, at det at støtte gode indenlandske og udenlandske projekter, får en betydning for de indkøb, vi foretager. Vi vil gerne have en feel- ood følelse, så vi kan fortsætte med at forbruge med god samvittighed.

    Ikke mindst, kan velgørenhed og aflad hjælpe os med at minimere det store udbud af produkter, når vi står i købssituationen. Velgørenhedsbølgen fungerer som ligesom klima og bæredygtighedsbøl-gen, når alle er ombord, så tager kunderne det for givet, og man kan ikke differentiere sig fra andre på det..

    Community brancher
    De nye generationer af unge har meget fokus på kommunikation og på at forme communities. Det betyder også, at der er et behov for at skabe communities, så også andre generationer kan komme på denne bølge, og som en forlængelse af de unges communities. Før i tiden har denne branche været præget af sportsarenaer, cafeer og værtshuse. Men det er prøvet. Fremover vil vi se det som for ek-sempel communities, der arbejder med stil eller med forskellige aktiviteter i samfundet. Protesten og aktionen er ved at genopstå som politisk manifestation, og de bløde udgaver af dette skabte for-retning og foreninger i 1970er. Vi vil se en pendant til dette i 10erne, og med den forbrugerkultur bladnt de unge, der findes i dag, vil der være mange mulighed for at sælge service og vare til gruppen. For resten af borgerne er der behov for at lave noget, der ligner. Så vinklubber, madhold og litteraturgrupper kan sammen med alle de nye ting til natur, have og sundhed blive nye community-brancher.

    Exteriør-branchen (Styling – not branding)
    Det trækker i retning af det udendørs. Derfor vil en af de nye succesbrancher være alt til exteriør frem for interiør. Det bliver ikke store brands, der skal trække denne udvikling, men det helt særlige miks af produkter, der viser stil og sammenhæng imellem ens liv og ens deltagelse i det udendørs. Det er e naturlig vækstområde for interiørbranchen, men det kan være svært at aflære mærkevare-tænkningen, hvilket er nødvendigt for at få del af væksten.

    Outbraining
    Globaliseringen gav anledning til outsourcing af meget produktion, men de kommende år vil ikke vise samme vækst i dette område, som de foregående. I stedet tager outbraining fart. Det vil være R&D afdelingen og nogle gange også hovedkvarteret, der rykker ud. Der bliver mangel på højtkvalificerede i Danmark, samtidig med at prisen på dem er ret høj globalt set. Man får 2 polske ingeniører for hver dansk og ofte flere håndfulde indiske eksperter for hver dansk. Samtidig arbejder de længere, har færre sygedage, holder ikke fri på barnets første sygedag og følger langt mere ordrer end danskere. Det sidste er naturligvis også et bevis på den manglende kreativitet, men det kan man afhjælpe med udflytning af nogle kreative danskere. Så opbygning af nye R&D afdeling i østen og flytning af hovedkvarterer og vidensafdelinger vil være et vækstområde – specielt vil viden om personaleforhold, kultur & ledelse under fremmede forhold blive in short supply.

    It, kommunikation og applikationer
    It-branchen og software-branchen vil uden tvivl også de næste 10 år være en branche i vækst. It- og softwareprogrammer indgår i al service hvad enten den er privat eller offentlig. Det samme gør sig gældende indenfor landbrug, produktion og til dels i byggesektoren. Efterspørgslen efter mere effektive og brugervenlige it-systemer vil være stærkt stigende for alvor, når det nye opsving sætter ind.

    It - infrastruktur i form af maskinel, programmer og forskellige styresystemer er så basal infrastruktur på linie med el, vand og varme. Der er stadigvæk mange muligheder for at gøre tingene nemmere, mere effektivt i talrige organisationer.

    Fremtidens digitale mobile platform, hvor vejguiden, shopping, news, underholdning og spil foregår, er fremtidens mest potente digitale værktøj i menneskers hænder, så digitale produkter, nyheder, alerts og software hjælpeprogrammer skal fitte til den mobile platform for at være en succes.

    Publiceret her på siden i 2010

    Når du besøger www.fremforsk.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på www.fremforsk.dk her

    x