Trends og Tendenser januar 2012

Som befolkning har vi ikke fået et klart billede af den fremtid, som regeringen stræber efter at skabe.

Offentlige besparelser betyder enten færre penge i overførsler til os borgere eller færre offentlige ansatte. Det betyder nedgang i samfundsøkonomien og flere arbejdsløse. Det medfører ikke omdannelser i samfundet eller nye strukturelle løsninger på gamle udfordringer. Det betyder blot nedgang og mindre vækst uden etablering af en ny platform for udvikling af det danske samfund.

Hvor er visionen for fremtidens Danmark? Set med fremtidsbriller er det ganske enkelt ikke godt nok, hvis vi som nation skal klare os i fremtiden. Andet steds i dette skrift behandler vi globalisering 2.0 – vidensglobaliseringen. Vi mangler et dansk svar på denne udvikling. Hvad skal vi leve af i Danmark, når inderne, kineserne og mange andre asiater samler videnseksplosionen op og overtager vores vidensjob med højere arbejdstid og lavere lønninger.

Der er brug for en vision for et lille land, der skal klare sig af det, vi har levet af i århundrede, nemlig landbrug, handel og skibsfart, og af det vi har lært de seneste 100 år, produktion, produktudvikling og innovation. I Asien bliver man dygtigere og dygtigere hver dag. Vi ved godt, vi skal være hurtige og vakse i konkurrencen, men alligevel mangler de politiske visioner for fremtiden.

Virksomhederne har brug for en vision. Når politikerne ikke leverer varen, hvad skal der så gøres? Heldigvis har mange danske virksomheder både gode strategiske planer og klare visioner for, hvad de vil opnå. Men ind imellem skal der også korrektioner og kursændringer til.

Før krisen var det moderne at hævde, at forandringerne i markederne og hos konkurrenter var for hurtige til planer og strategier. Det havde en vis rigtighed, da ændringerne var så mangfoldige, og betød at 3 år planer blev sat på en alvorlig prøve, når virkeligheden meldte sig i form af ny teknologi, som ændrede hele branchen eller ny konkurrence fra nye markeder – ofte var flere ting i spil på samme tid. Tidens mantra var bare man var hurtig og omstillingsparat, så skulle det nok gå. Lige indtil krisen.

Med i dag må mange virksomheder sande, at det havde været dejligt at have gennemtænkt krisen i 2008, den efterfølgende krise i euroen og det økonomiske tilbageslag vi nu er midt i. Det er bestemt en fordel at have haft muligheden for at udforme strategier og mulige initiativer for en nedgangsperiode på forhånd.

Ofte gribes vi af den strategiske lemmingeeffekt. Alle går i samme retning, da vi jo ved, at det er den rigtige. Se blot hvad konkurrenterne gør, vi må gøre det samme! Mange virksomheder ved egentlig godt, at de er bedst tjent med at gå egne veje, men det er meget svært, når man ser på konkurrenterne succes: ”Vi må nok også hellere kigge på det marked, når de andre nu er så aktive”. Vi ser kun fremtiden i en dimension – den samme dimension som konkurrenterne.

Scenarier, Tak!

Det skal nytænkning til. En af de bedste metoder til at tvinge overvejelserne af fremtidens frem er gennem scenarier. Scenarier er mulige fremtider, og når en virksomhedsledelse tvinger sig selv til at overveje, hvordan man vil handle i vidt forskellige fremtidige situationer, opbygger ledelsen et beredskab til at handle rigtigt, hvis muligheden og situationen opstår.

Desværre er begrebet scenarier blevet udvandet. Politikere bruger det i flæng og med et indhold, der er langt fra den oprindelige tankegang. Udtalelser som det scenarie kan jeg ikke lide, så derfor stemte vi imod, illustrerer at den oprindelige betydning som en mulig og sandsynlig fremtid, man kan forholde sig til strategisk, i dag ofte misforstås.

I de svære tider, vi er midt i, må vi tilbage til den oprindelige betydning af begrebet, som militærstrategier og vi fremtidsforskere har brugt i mange år. Gennem arbejdet med scenarier kan man formulere en vision og nogle brugbare strategier som bered-skab til en foranderlig verden. Når ledelserne har tænkt fremtiden igennem, kommer forandringerne ikke bag på virksomheden. De hastige forandringer kræver forberedelse på forhånd – ellers kan det gå rigtigt galt. Scenarier er rettidig omhu på det strategiske plan.

Trafik og vækst i samfund og byer

Hvis vi øger trafikken til en by med 20 %, hvad sker der så? Svaret er næsten altid, at der kommer trafikproblemer og trængselsudfordringer. Men der er fordi spørgsmålet er forkert. Det rigtige spørgsmål er, hvad en øget trafikmængde på 20 % er udtryk for?

Det er nemlig næsten altid udtryk for en økonomisk fremgang og vækst i en by. Når København oplever trængselsproblemer, der dog slet ikke kommer på niveau med problemerne i mange europæiske storbyer, skyldes det fremgang og vækst i Københavnsområdet. Det er den gode nyhed.

Hvad sker der, hvis vi reducerer trafikken til en by med 20%? Igen er spørgsmålet stillet forkert. Det burde være, hvad en reduktion af trafikmængden på 20% er udtryk for? Det er udtryk for tilbagegang og økonomisk nedtur for en by.

Nu kommer så det helt store spørgsmål. Hvor sker der, hvis vi tvinger trafikken ned med 20% i en storby som København eller for den sags skyld andre danske byer? Der sker naturligvis det samme, nemlig at væksten forsvinder og byen og byområdet kommer i økonomisk tilbagegang.

Hvad betyder en betalingsring rundt og København eller sågar som det allerede er blevet luftet rundt om Århus? Det betyder tilbagegang og manglende økonomiske vækst i de ramte byer. Det er den dårligst tænkelige løsning på trafikproblemer i en by – når svenskerne har valgt den i Stockholm er den blandt anden for at fordele væksten i Sverige.

At trafik og infrastruktur er centrale dele af en strategi for højere økonomisk vækst, flere jobs og et gendannet økonomisk overskud i den offentlige sektor handler ikke om tro men viden om hvad der positivt fremmer eller hæmmer udvikling.

Det kræver investeringer at skabe fremgang. I stedet for at begrænse trafikken er det langt mere hensigtsmæssigt at investere i at fremme trafikken gennem nye trafikale årer og bedre systemer. Heldigvis er vi i gang med at udskifte de game trafiksignaler fra tilbage til 1930erne på skinnerne, men desværre er der ikke elektrificeret, så vi kunne købe ordentlige tog i udlandet i stedet for den parkerede skandale på skinne-nettet omkring Århus Hovedbanegård (IC4 togsættene).

En havnetunnel i København kunne afhjælpe mange trafikproblemer. Taler vi om forurening i byen og CO2 var det vel ikke umuligt at skabe nogle incitamenter til at pendle i elbiler eller andre mere C02 neutrale biler. Udbygningen af motorvejsnettet er en anden påtrængende opgave.

Måske kommer betalingsringen til at virke som de forhøjede parkeringsafgifter i København gjorde i 1990erne. De skabte nemlig mere trafik, da bilerne kun blev kort tid på parkeringspladserne i forhold til før parkeringsafgifterne, hvor man parkerede hele dagen på den samme plads. Betalingsringen vil holde nogle biler indenfor eller udenfor ringen i længere tid.

Vi er det eneste europæiske land uden højhastighedstog eller planer om sådanne. Et kæmpe løft på dette område kunne gøre os til en bedre fungere samfund. En Katte-gatbro venter også på en beslutning. De to beslutninger kunne tilsammen for alvor ændre landets geografi og sætte ny vækst i gang.

På trafikområdet er der brug for nye og bedre faciliteter. For tiden ser det ud til, at vi i stedet får flere regler og reguleringer. Fremtiden venter….

Globalisering 2.0. – Viden og service

Danmark er et dogmeland. Når en sandhed er vedtaget bliver det til et dogme. Ofte er vores land for lille til en ordentlig debat om rigtigheden af dogmerne. Et af disse dogmer er, at vi skal leve af viden i fremtiden. For kan vi det? Er produktiviteten i videns- og serviceerhvervene så god, at vi kan hamle op med den nye konkurrence på dette område.

Vi fokuserer næsten altid på Kina, når globalisering er emnet. Men vindernationen i globalisering om 50-70 år hedder ikke Kina, derimod Indien. Kinas befolkning begynder at falde i løbet af de næste 10 – 20 år, mens Indiens ser ud til at vokse i rigtig mange år endnu. Kina får derimod et forsørgelsesproblem som Japan har det i dag.

Kina er blevet til verdens workshop – produktionscentrum for rigtig mange industrier, og kinesiske forbrugere er blevet rige. Inderne har ganske fornuftigt kastet sig over service og viden frem for ensidigt at satse på produktion. Callcentre og it-industri er første led i denne satsning, som i øvrigt ikke styres så kraftig, men i stort omfang drives af entreprenørerne selv.

Universiteterne er selvstyrende og ligner i langt højere grad end kinesiske universiteter de uafhængige og private engelske og amerikanske universiteter. For eksempel har India Institute of Technology meget skrappe adgangskrav til studierne – man optager under 1 % af ansøgerne. På MIT i USA er det ca. 5 % af ansøgerne, der optages.

Amerikanske sygehuse tager i dag røntgenbilleder sidst på arbejdsdagen og sender dem til Indien, hvor røntgenlæger fortolker billederne i løbet af deres arbejdsdag, så materialet ligger klar næste morgen hos amerikanerne. En dag sparet i forhold til tidligere. Indiske læger rationaliserer øjenoperationer, så lægen har to patienter på to operationsborde på én gang. Nye operationsformer og nyt design af operationsstuer indføres med succes på andre områder, og indiske fødestuer har opnået store rationaliseringsgevinster ved at tilrettelægge processerne på en ny måde.

Regnskabsafdelinger og finansiel back-office funktioner flyttes også til Indien. Men her er Polen og resten af det østlige Europa også inden i billedet. Her lærer medarbejderne dansk for at kunne tale med kunderne i telefonen. Samtidig flytter mange ingeniørfirmaer rigtigt, kreativt ingeniørarbejde til Indien. De store ingeniørfirmaer i Danmark har tusindvis af medarbejdere i Indien, og de laver ikke blot number crunching. Bangladesh anvendes til digital billed-retouchering af reklamebranchen og til andre digitaliseringsopgaver i andre brancher

Inderne er ved at opnå de rationaliserings- og stordriftsfordele på videns- og service-produktion, som vi andre tidligere opnåede på industriproduktion. Det gjorde os rige. Det vil i fremtiden gøre inderne rige.

Den danske produktivitet i serviceerhvervene stiger kun ganske langsomt og oplever også ind imellem direkte fald. Den offentlige sektor har oplevet direkte produktivitetsfald gennem en årrække – men det kan være svært at måle præcist. Men alt i alt er vi ved at blive overhalet.

Hvis vi ikke i Danmark finder en vej til at producere viden og serviceydelser mere effektivt og med mindre omkostninger, får vi store problemer i fremtiden med at opretholde vores levestandard. I det store verdensbillede kan vi nok finde nogle nicher, men vi skal op i gear på serviceområdet, og vi skal blive bedre til at udnytte de processer, vi kender så godt fra industri og landbrug, til at forbedre vores præstationer på service og vidensområdet. Ellers står vi om 50 år og undrer os over, hvad det var der ramte os.

Asien – hvornår overhaler Indien Kina?

Indiens vækst i GNP kan blive større end Kinas allerede i 2012. Meget tyder på, at kineserne reducerer deres vækst i 2012, mens Indien fortsætter væksten. Dermed er første forudsætning for, at Indien overhaler Kina i økonomisk udvikling opfyldt.

Ser vi på den demografiske sammensætning af de to landes befolkninger har Kina en kraftigt aldrende befolkning som følge af de mange år med et-barns politikken. I modsætning hertil har Indien en kraftigt voksende og en meget ung befolkning. Når de mange børn kommer i den arbejdsduelige alder, bliver det indiske potentiale for vækst langt større end i dag, mens det kinesiske potentiale vil falde i mange år frem.

Om nogle få år falder den kinesiske tilgang til arbejdsmarkedet, mens den indiske tilgang stiger i mange år endnu. Samtidigt vokser den kinesiske afgang fra arbejdsmarkedet hvert år de kommende 20-25 år

Kinas produktion er i dag, med de relativt rudimentære opgørelsesmetoder vi har, omkring 5 gange så stor som Indiens. Da befolkninger nærmer sig hinanden i størrelse, giver det mening at sige, at Indien skal igennem mindst en firedobling for at overgå Kina. Det skal ske samtidig med, at kineserne fortsat har høj vækst, så den kinesiske tilvækst skal også indhentes.

Vi skal frem til tidligst 2025, sandsynligvis omkring 2035 eller måske først i 2050 før inderne vil overgå kineserne. Nogle økonomer regner dog med at den indiske vækst går i stå inden på grund af mange regler og en tæt regulering. For nyligt gik en liberalisering af detailhandlen i vasken på grund af politisk modstand. Men fremtiden vil byde på en verden med flere økonomiske stormagter end vi er vant til.

Indien vil dog i nær fremtid overgå Kina på nogle udvalgte områder. På bilområdet i form af biler per indbygger er inderne kun 2 år efter Kina (The Economist 3. okt. 2011). Kineserne havde for to år siden det antal biler per indbygger, som Indien har i dag. I forhold til højere uddannelser er Indernes kun 6 år efter Kina og ser vi på GDP er afstanden, når opgørelsen er i PPP (Purchasing Power Parity) på 9 år. Kina var på indernes nuværende niveau for 9 år siden.

Den afgørende pointe er, at Indien på et tidspunkt indenfor 15 til 40 år vil overgå Kina og dermed vil vi se en forandret verden selv i forhold til de normale billeder af fremtiden, vi opererer med. Det betyder ændrede vilkår og nye muligheder for danske virksomheder og et helt andet billede af den verden, vi skal konkurrere med end den dan-ske stat og de forskellige regeringer har haft de senere år. Udfordringer i forhold til globalisering er anderledes i fremtiden end vi har regnet med.

Forbrug uden fest – detailhandelens vindere i de kommende år

Forbruget steg en smule ved julehandlen, men det blev ikke en forbrugsfest, derimod en begivenhed, hvor mange indkøbte de ting, som de i langt tid havde overvejet at købe f.eks. en ny computer eller iPad 2 til en selv eller børnene. Så en smule af årets udsatte forbrug blev realiseret i julehandlen.

Forbrugernes tillid til egen og Danmarks økonomiske fremtid raslede ned af i 2011, og vi møder efterhånden mange dystermuler i medierne omkring danskernes forbrug også i fremtiden, men er det hele sandheden?

Vores påstand er de rette varer, service, kundeforståelse og indretning af butikken vil øge salget både i 2012 og fremefter

Udover vi forsat rider på den store sundhedsbølge, så er den nye trends ”Frels dig selv, verden og din familie købe og forbruge mindre eller på den rigtige måde.”Aldrig har det været så trendy at genbruge og udvikle opskrifter med rester fra dagen i går. Den ødsle adfærd på madfronten og i privatøkonomien, og egoistisk opførsel i trafikken og på arbejdspladsen er simpelthen udtryk for en dårlig moral anno 2012.

På dagligvarefronten betyder det, at forbrugerne efterspørger gode priser, høj kvalitet, sunde varer og ikke mindst de rette mængder tilpasset om det den enlige, familien eller ægteparret, som står for indkøbene. Den individuelle tilpasning af varen og mængden er det, som kan få forbrugerne til at gribe varerne i butikken. Så der skal arbejdes med størrelser og måder at sørge for rette mængder af mad, rengøringsmidler og drikkevarer, hvis man vil have merforbrug i butikkerne.

De digitale og mobil salg stiger stadigt og giver den enkelte butik mulighed for at sælge til hele Danmark og udlandet, da tid, transport og landegrænser ikke er barrierer for salget. Kort sagt, giver det virksomheder muligheder for nye kunder og markeder.

En del fysiske butikker kæmper i disse år med at go digital, fordi de kan se, at det er en forventning og en måde at fastholde og tiltrække kunder. I det digitale univers har vi vænnet os til hurtig levering, nem bytteservice, lækker grafik, og sjove historier og ikke mindst salg om end standardiseret, som henvender sig til dig på baggrund af de sidste indkøb af tøj, film, og andet.

Derfor kan en lidt for stillestående website nærmest skræmme kunderne væk, da det tydeligt signalerer manglende nutidig forståelse for, hvordan man laver forretning på nettet. Så det handler ikke kun om at go digital now, da alle kunder under 30 år er digitale indfødte, men i høj grad at go digital på den rigtige måde.

Til gengæld kan de dygtige virksomheder høste rigtig mange penge, fordi de netop forstår kundernes behov og ønsker om de rigtige varer, hurtig levering og service. Det nemmeste er dog forsat at sælge rejser, og kendte varer og produkter, som kan sammenlignes og hvor man som forbruger på forhånd kender kvaliteten.

Man kunne forledes til at tro, at de nutidens og især den store gruppe af fremtidens seniorer ikke ønsker at forbruge over internettet, men de sidste års udvikling på internetsiden dokumenter, at flere og flere ældre handler via PC, fordi det er nemt og behageligt at bestille rejser, bøger og andre varer på denne måde.

I efteråret gennemførte Fremforsk en undersøgelse af Generation Mellemkrig( født 1919 til 1939). De udtrykte selv, at når det var dagligvarer gik de efter pris og tilbud. De bruger alle derimod mange penge på oplevelser i form af teater, rejser og koncerter, noget som giver glæde i nuet. Kvinderne kan desuden godt lide at bruge penge på tøj, creme og parfume, medens mændene er interesserede i at købe ny og brugbar teknologi som f.eks. Pc eller fladskærm.

Fremtidens seniorer nemlig Babyboomers (født fra 1940 – 1954)forventer i høj grad at forbruge i deres seniortilværelse, hvad enten de er på eller udenfor arbejdsmarkedet.

De unge handler via mobilen og gerne i udlandet, når de handler på nettet. Samtidigt elsker de unge digitale indfødte fællesskabet, det sociale og drøner de rundt i byen eller storcenteret uden at købe varer i butikkerne. Derimod er der næsten sikkert at de køber mad og juice på vejen rundt i butikker, storcentre eller gader.

Hvis de skal lokkes ind i butikkerne kræver det, at butikken og indretninger giver lyst at slå sig ned og få en snak med venner og måske ekspedienten. Derfor skal butikkerne til at udvikle social shopping og områder, hvor man kan prøve, snakke og ha´det sjovt og måske købe noget.

Både de ældre og de unge har flere gange udtrykt, at de ville købe mere, hvis butikkerne forstod dem bedre og deres behov, og virkelig fik den personligt engagerede betjening de ønsker i forskellige situationer.

Kort sagt, der er mange potentielle penge at hente for detailhandlen.

Godt nytår og på med vanten her i 2012!

Publiceret her på siden i 2012