Det bekræfter flere undersøgelser i udlandet og i Danmark, har Fremforsk dokumenteret, at især børnefamilier har en positiv effekt på den økonomiske vækst i en kommune.
Hent bosætningsanalysen for Aarhus Kommune (pdf)
Hent bosætningsanalysen for Skanderborg Kommune her (pdf)
Hent bosætningsanalysen for Herning Kommune her (pdf)
Læs om vores vektorbaserede bosætningsmodel her (pdf)
Vi har det sidst års tid gennemført 3 forskellige undersøgelser af danskernes præferencer med hensyn til bolig, type, form, årsager til flytning, faciliteter og bosted for Skanderborg, Herning og Aarhus Kommune. Undersøgelserne omfatter også data fra Favrskov, Syddjurs, Horsens, Silkeborg, Hedensted, Ikast- Brande, Holstebro og Ringkøbing- Skjern kommuner.
De fleste tilflyttere tænker ikke i en bestemt kommune, når de leder efter en bolig. I stedet har de fokus på byer/områder i en kommune eller flere kommuner på samme tid. Derfor kan boligens pris og størrelse hurtig få tilflyttere til at vælge bolig i en anden kommune. De fleste, som er flyttet for nylig har set på bolig i flere kommuner.
I det østjyske område, hvor Aarhus oplever at mange omkring de 30 år forlader byen efter en årrække, shopper mange tilflyttere rundt i byer og kommuner, hvor de sammenligner priser, standard og størrelser, før de træffer den endelige beslutning om køb af bolig.
De fleste mellem 20 til 40 år oplyser, at de forventer at flytte indenfor de næste 3 år og en del giver udtryk for, at de har ønsket at flytte, men ikke haft mulighed for det. Derfor må vi forvente mange på vej ud på boligmarkedet i familiefasen.
For kommuner har det den konsekvens, at de er i en skarp konkurrence om at kunne tilbyde de bedste bosteder, udbud af boliger og faciliteter tæt på boligen.
Skanderborg er kendt for Skanderborg festivalen, Herning for bl.a. Boxen, Silkeborg for naturen i søhøjlandet og Aarhus som Jyllands storby. Det at være kendt for noget er godt, men ikke nødvendigvis ensbetydende med at folk ønsker at bosætte sig i det pågældende område. Mange er ikke optaget af, at have de større kulturtilbud tæt på boligen, men kører gerne efter dem.
Det er godt at have en profil, men ikke nødvendigvis nok til at have en tiltrækning som fremtidigt bosted for den enkelte eller familien. Derfor skal der arbejdes målrettet på at udvikle og markedsføre de gode bosætningssteder, som der findes i den enkelte kommune, med hver sin særlige profil. Nogle har en mere markant og positiv profil som f.eks. Ry blandt potentielle tilflyttere, medens andre byer har en ukendt eller umiddelbar negativ profil for de, som ikke kender byen og området.
Samtidigt er det en fordel, at den enkelte kommune i det omfang det er muligt, går aktivt ind for at sikre et varieret boligudbud. Et godt udbud af bolig - både byggegrunde, nyere og ældre huse samt lejligheder i de lidt større byer er med til at sikre nye borgere. Vores undersøgelser dokumenterer, at tilflyttere, som var flyttet til en by eller sted, som de ikke kendte på forhånd, så var det boligens pris og kvalitet, som fik dem til træffe den endelige beslutning om bolig og bopæl.
Derfor bør kommuner holde skarpt øje på boligmarkedet og forholde sig aktiv både i forhold til de private parcelhuse og lejlighedsmarkedet samt udbud af gode almene boliger og andelsboligforeninger, hvor det er ønsket.
Det er ofte en fordel at bruge eller hente rådgivning hos ejendomsmæglere i lokalområdet, da de kender markedet og hvad der efterspørges og hele tiden har fingeren på pulsen på det lokale boligmarked. På den måde kan de være med til sikre, at et offentligt udbud af byggegrunde bliver en succes.
De vigtigste årsager til flytning er uddannelse, nyt arbejde, familie, skilsmisse eller en ny kæreste. De yngre 20 til 24-årige flytter typisk efter uddannelse. Når folk bliver lidt ældre og bliver forældre er det oftest den nye livsfase med børn, som betyder at man ønsker mere plads både inde og udenfor bopælen. En ny kæreste, et nyt arbejde og skilsmisse kan ligeledes udløse en flytning.
Flytteprocessen er for mange, især børnefamilier, en meget grundig proces, hvor muligheder, arbejdssted, kvarterets tryghed for børn, priser og boligens størrelse bliver undersøgt i en længere periode, før den endelige beslutning tages. Det samme gælder for en del seniorer, dog er også en del seniorer, som spontant vælger bolig og bosted, fordi en god mulighed lige opstod.
Familie på stedet er en faktor, som tiltrækker mange børnefamilier til et område eller tæt på. Især i det midt-vestjyske har familien en stor betydning for flytningen.
De unge i 20'erne flytter oftest efter uddannelse og søger gode og billigere lejligheder gerne beliggende bynært og med nem adgang til indkøb, offentlig transport og grønne områder tæt på boligen. Det er typisk en 2 værelseslejlighed på minimum 50 kvm2, de ønsker. Især i Aarhus er der en stor umættelig efterspørgsel på lejligheder i denne størrelse.
De fleste mellem 30 til 49 år er på udkig efter en villa eller et rækkehus i dyrere områder. Det er typisk børnefamilier og udover en god bolig i en fornuftig kvalitet så er de meget optaget af at sikre de bedst mulige forhold for børnene. De ser på dagsinstitutioner, skoler og muligheden for, at børnene kan komme trygt rundt til skole og fritidsaktiviteter. Ikke mindst er der en del forældre, som går på kompromis med boligen og bopælen for at sikre de bedste vilkår for deres børn. De er optaget af at hverdagen med børn, arbejde og indkøb kan fungere. Derfor er nærhed til arbejde vigtigt, når de bosætter sig.
Seniorer 50 + er de mest forskellige med hensyn til boligtyper og bolig ønsker. Nogle ønsker sig at blive i villaen og en del især de ældste ønsker sig en bolig og lille have/terrasse, som ikke kræver vedligeholdelse. Det skal være nemt og fremtidssikret. Den nemme bolig kan være rækkehuset eller lejligheden. Seniorer er optaget af indkøb, offentlig transport og nem adgang til sociale og kulturelle aktiviteter.
Det afgørende for de fleste er, at de maksimalt vil pendle ca. ½ til 1 time til arbejde. Det er tiden, man regner på, når man skal finde ud af, om det kan lade sig gøre at flytte ikke antallet af kilometer. Med hensyn til nærhed til butikker og større byer er der store geografiske forskelle. Folk bosat på landet i mindre byer er ikke så optaget af denne nærhed. De er vant til at flytte sig efter arbejde, skole og butikker. Jo mere bynært man bor, jo vigtigere er det at have kort tid til indkøb og bycentrum.
Mange udtrykker, at det er vigtigt at have en by og et bymiljø i nærheden. Et sted, som man har lyst til at bruge sin fritid. Det kan være til shopping, et sted at spise og hygge sig, mødes i mødregruppen, høre musik, gå i biografen eller blot hænge ud. Byen skal leve og inspirere en, når man kommer der. De fleste har ikke brug for at bo i bymidten, men lægger vægt på nærhed til at kunne bruge byen og byens miljø. Derfor en større by med et attraktivt og spændende bymiljø med til at få mennesker til at flytte til en kommune og et område.
Interessant nok er det de, som bor i større byer, der ligger mindst vægt på byens tilbud, cafeer, kultur mv.
Aarhus er en magnet i det østjyske for de yngre og til gengæld er omegnskommunerne modtagere af mange fraflyttere fra Aarhus, når de kommer i familiefasen. I det midt-vestjyske er Herning metropolen for mange af de kommuner, som grænser op til Herning Kommune. Det geografiske tilhørsforhold har betydning for bosætningen på den måde, at langt de fleste ser på ny bolig eller ønsker en ny bolig tæt på den nuværende bopæl.
Der er stadigvæk en mental jysk højderyg med hensyn til, hvor man gerne vil flytte hen og bo. De fleste er orienteret mod et større geografisk nærområde.
Familie, arbejde og måske venner påvirker den konkrete bosætning mod nord, syd, øst eller vest for den enkelte person, par eller familie. Da det er et mønster, som vi genkender fra flere af vores analyser om bosætning, har vi udviklet en model for bosætning, som uden tvivl kan bruges i hele Danmark. Vi vedhæfter en beskrivelse af modellen.
Vi har afsluttet hver undersøgelse med en omfattende rapport, og du kan finde links til de tre rapporter for Aarhus, Skanderborg og Herning øverst i denne artikel.
Læs mere om konklusionerne for Aarhus kommune
Publiceret her på siden i 2015